8
livsarvinger. Efterlader ophavsmanden sig ikke
ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder vederlagsretten den organisation, som er nævnt i stk. 5.
Stk. 5. Retten til vederlag kan kun gøres gældende af en organisation, som er godkendt af
Landsstyret. Organisationen forestår opkrævningen og foretager udlodningen til de berettigede.
Den berettigedes krav mod organisationen består, indtil 3 år er forløbet fra udgangen af det år,
i hvilket videresalget fandt sted. Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav fra den berettigede.
Stk. 6. Ved erhvervsmæssigt videresalg som
nævnt i stk. 1 er sælgeren forpligtet til at fremsende en årlig opgørelse over salget af kunstværker attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor til den organisation, som er nævnt i
stk. 5.
§§ 39-46. (Bestemmelserne sættes ikke i kraft for Grønland.)
Fælles bestemmelser om tvangslicens
§ 47. Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af vederlag i henhold til § 17, stk. 3, § 18,
stk. 1, § 51, stk. 2, og § 68, kan hver af parterne
indbringe spørgsmålet for domstolene.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af vederlag i henhold til
§ 17, stk. 3, § 18, stk. 1, og § 68.
Stk. 3. Såfremt brugeren af et værk i henhold
til § 68 ikke betaler det vederlag, der er fastsat
ved parternes aftale eller ved domstolens afgørelse, kan det ved dom fastslås, at den pågældende værksudnyttelse kun kan foretages med ophavsmandens samtykke, indtil betaling er sket.
§ 48. Nægter en organisation eller et radio- eller fjernsynsforetagende uden rimelig grund at
give samtykke til, at værker og udsendelser, som
udsendes trådløst, samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg og trådløst, eller tilbydes en sådan videreudsendelse på urimelige
vilkår, kan domstolene på begæring meddele den
fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår
herfor. Bestemmelsen i § 50, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Nægter et radio- eller fjernsynsforetagende efter § 69 at give samtykke til, at foretagendets radio- eller fjernsynsudsendelser optages på en måde, som er omhandlet i § 13, stk. 1,
1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 4, eller kan der ikke
opnås enighed om vilkårene for en sådan optagelse, kan domstolene på begæring af hver af
parterne meddele den fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår herfor.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder kun anvendelse, hvis en organisation af ophavsmænd
har indgået en aftale, som omfattes af § 50, jf.
§ 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 4. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse.
§ 49. Vederlagskrav i henhold til § 17, stk. 3,
§ 18, stk. 1, og § 68 forældes efter 3 år fra udgangen af det år, i hvilket værksudnyttelsen
fandt sted.
Stk. 2. Såfremt vederlagskravet gøres gældende af en organisation, gælder bestemmelsen i
stk. 1 også for ophavsmandens krav mod organisationen.
Stk. 3. Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav.
Fælles bestemmelser om aftalelicens
§ 50. Aftalelicens efter §§ 13 og 14, § 16,
stk. 2, § 17, stk. 4, § 23, stk. 2, §§ 30, 30 a og 35
kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en
organisation, som blandt danske statsborgere
omfatter en væsentlig del af ophavsmænd til en
bestemt art af værker. Aftalelicensen giver brugeren ret til at udnytte andre værker af samme
art, selv om ophavsmændene til disse værker
ikke repræsenteres af organisationen.
Stk. 2. Aftalelicensen giver kun brugeren ret til
at benytte de ikke-repræsenterede ophavsmænds
værker på den måde og på de vilkår, som følger
af den indgåede aftale med organisationen og af
de i stk. 1 nævnte bestemmelser.
Stk. 3. Rettighedsorganisationer, som indgår
aftaler om samtidig og uændret videreudsendelse af radio- og fjernsynsudsendelser af den i § 35
nævnte karakter, skal godkendes af Landsstyret.
Landsstyret kan bestemme, at en godkendt organisation på nærmere angivne områder skal være
en fællesorganisation, som omfatter flere grupper af rettighedshavere. Aftaler indgået i strid
med 1. og 2. pkt. er ugyldige.
§ 51. For værksudnyttelse i henhold til §§ 13
og 14, § 16, stk. 2, § 17, stk. 4, § 23, stk. 2, §§ 30
og 35 skal de regler, som organisationen har fastsat med hensyn til fordelingen af vederlag mellem de af organisationen repræsenterede ophavsmænd, finde tilsvarende anvendelse over for
ikke-repræsenterede ophavsmænd.
Stk. 2. Ikke-repræsenterede ophavsmænd kan
