mand for hver 120 Vælgere. Samme Antal Vaigmænd valgtes af Vælgere med en Skatteindtægt
af mindst 2 000 Rdl. Samtlige Valgmænd foretog i Forening Valget af Landstingsmænd
for København.
Paa Landet valgtes 1 Valgmand i hver Sogneforstanderskabskreds. For samtlige
Købstæder valgtes halvt saa mange Valgmænd, som der var Sogneforstanderskabskredse.
Halvdelen af Købstædernes Valgmænd valgtes i hver Købstad for sig af alle de
valgberettigede, Halvdelen af Vælgere med en Skatteindtægt af mindst 1 000 Rdl.
Endelig skulde saa mange af de Vælgere paa Landet, der i det sidste Aar havde
ydet det højeste Bidrag til Stat og Amtskommune, som der var Sogneforstanderskabs
Distrikter i den paagældende Landstingskreds, sammentræde med samtlige Valgmænd
i Kredsen til Valg af dennes Landstingsmand.
Valgmændene valgtes ved simpelt Flertal, medens Landstingsmændene valgtes
ved Forholdstalsvalg.
Finansloven skulde forelægges først i Folketinget.
Skønt de to Tings politiske Sammensætning var meget forskelligartet. var der
ikke, saaledes som i Novemberforfatningen, optaget Bestemmelser om, hvorledes der
skulde forholdes i Tilfælde af Uenighed mellem Tingene om Budgettet.
Kongen kunde opløse enten hele Rigsdagen eller en af dens Afdelinger. Hvis
kun et af Tingene opløstes, skulde det andet Tings Møder udsættes, indtil hele
Rigsdagen atter kunde samles. Dette skulde ske inden 2 Maaneders Forløb efter Opløsningen.
Med Hensyn til Grundlovsændringer bestemtes det i Modsætning til Junigrundlovens
Regel (hvorefter disse krævede Vedtagelse af to Rigsdage, Opløsning af Tingene
efterfulgt af nye Valg og Vedtagelse paa den nyvalgte Rigsdag), at naar et Forslag til
en ny Grundlovsbestemmelse vedtoges i begge Ting, og Regeringen vilde fremme Sagen,
skulde Rigsdagen opløses og almindelige Valg foregaa baade til Folketinget og til Landstinget. Hvis Beslutningen vedtoges paa den nyvalgte, ordentlige eller overordentlige
Rigsdag i uforandret Skikkelse, var den Grundlov.
