II.
Forfatningsforslag og Forfatningslove i Tiden efter Grundloven af 1866[1].
Modsætningen mellem Tingene førte snart til Konflikt, idet Folketinget, som ifølge
Grundlovens § 48 skulde behandle Finansloven og Tillægsbevillingsloven først, herigennem
søgte at gennemtvinge Folketingets førende Stilling i det hele. I 1873 forkastede
Folketinget Finanslovforslaget for at styrte Ministeriet
(Holstein-Holsteinborg), og i 1877
var der atter Finanslovkonflikt; i 1885 opnaaedes ikke Enighed mellem Tingene om
Finansloven, og fra 1885—86 til 1894 styrede Ministeriet Estrup ved provisoriske Finanslove, der kun forelagdes Landstinget, hvor de overgaves til Udvalgsbehandling uden
at komme videre. Disse Finanslove indeholdt betydelige Bevillinger til Københavns
Befæstning.
De provisoriske Finanslove søgte deres Hjemmel i Grundlovens § 25, hvorefter
Udstedelsen kun kunde ske, naar Rigsdagen ikke var samlet. For at tilvejebringe denne
Betingelse blev Rigsdagen hver Gang først hjemsendt.
Der blev i disse Aar stillet flere Forslag til Ændringer i Grundloven, der tilsigtede
at skabe Mulighed for Løsning af Finanslovkonflikter mellem Tingene.
I Rigsdagssamlingen 1885—86 fremsatte Konseilspræsident Estrup Forslag til Lov om Tillæg til Danmarks Riges gennemsete Grundlov af 5. Juni 1849.
Forslaget gik ud paa at tilvejebringe et Organ (et „Afgørelsesudvalg“), sammensat
af 10 Medlemmer fra hvert Ting, der i Tilfælde af, at der ikke ved Fællesudvalgets Indstillinger, jfr. Grundlovens § 53, var opnaaet Enighed om Finanslovforslaget mellem
begge Ting, skulde foretage særskilt Afstemning over hver enkelt Indstilling, som var
vedtaget af det ene Ting, men forkastet af det andet Ting. Ved Stemmelighed skulde
Lodtrækning være afgørende. Regeringen skulde være beføjet til at udelukke forskellige
nærmere angivne Spørgsmaal fra denne Afgørelsesmaade (Rigsdagstidende,
Tillæg A. Sp. 1507, Folketingets Forhandlinger Sp. 191 og 421).
I samme Rigsdagssamling indbragte Folketingsmand Juel et Grundlovsforslag angaaende et Tillæg til § 53 i Danmarks Riges gennemsete Grundlov af 1849. Den foreslaaede Tilføjelse var saalydende: „dog skal, dersom hvert af Tingene vedtager en forskellig Finanslov, den forenede Rigsdag (§ 67) afgøre, hvilken af disse, der skal være den
gældende.“ (Rigsdagstidende. Tillæg A. Sp. 1535, Folketingets Forhandlinger Sp.
197 og 768).
Begge disse Forslags Overgang til 2den Behandling i Folketinget forkastedes.
- ↑ Ændringerne i Islands forfatningsmæssige Stilling falder udenfor denne Fremstillings Plan.
