som ligge uden for den regelmæssige Statsforvaltning, kun kan gøres de Udgifter,
som ere fornødne for at holde allerede paabegyndte Arbejder i Gang, og ikke ud over
de hertil tidligere bevilgede eller dog ved de tidligere Bevillinger til Arbejdernes
Fortsættelse i det vedkommende Finansaar forudsatte Beløb.“
2. Ved Behandlingen af de af Regeringen i Medfør af Grundlovens § 25 for Rigsdagen
forelagte foreløbige Love iagttages, at der, naar en saadan Lov ikke bliver forkastet
af det Ting, for hvilket den er forelagt, gives det andet Ting Lejlighed til inden den
paagældende Rigsdagssamlings Slutning at træffe sin Afgørelse med Hensyn til samme.
3. Hvert af Rigsdagens Ting forbeholder sig sin Stilling til og Folketinget sin Ret til
at gøre Ansvar gældende med Hensyn til Spørgsmaalet om Befæstningsanlæggene
om København — et Forbehold, der overhovedet gælder alle ad provisorisk Vej
trufne Foranstaltninger — og eventuelle Bevillinger, der staa i Forbindelse med
de nævnte Anlæg, ere derfor kun at betragte som Udtryk for, at disse Anlæg nu
engang ere til Stede.
4. Idet Rigsdagen udtaler, at Forsvarsvæsenets Ordning kun sker med det Maal for
Øje, at værge os mod Angreb og at værne vor Neutralitet under Sammenstød mellem
andre Magter, opfordres Regeringen til ved gunstig Lejlighed at søge denne vor
Neutralitet almindelig anerkendt og respekteret.“
(Rigsdagstidende, 1893—94, Tillæg A. Sp. 3457 og 3461, Folketingets Forhandlinger
Sp. 5198 og 5360, Landstingets Forhandlinger Sp. 1780 og 1856, Tillæg 0C. Sp. 1331 og 1315).
Finansloven for 1894—95 vedtoges paa ordinær Vis.
Kort efter gennemførtes Loven af 24. December 1894 om en midlertidig Omfordeling
af Folketingsvalgkredsene, hvorved disses Antal udvidedes fra 102 til 114.
I den ordinære Rigsdagssamling 1895—96 indbragte Folketingsmand Krabbe et
Forslag til Grundlovsbestemmelse vedrørende Bevillingslove og indeholdende nogle i Forbindelse denmed staaende Bestemmelser om Folketingets Medlemstal og om Rigsretten. (Rigsdagstidende, Tillæg A. Sp. 2487, Folketingets Forhandlinger Sp. 65 og 1633, Tillæg B. Sp. 2097).
Forslaget gik ud paa, at det som Tilføjelse til Grundlovens § 25 bestemtes, at Finanslove, Tillægsbevillingslove, midlertidige Finanslove, Love om Indtægts- og Udgiftsbevilling, indtil Finansloven var givet, og Love om Forlængelse af saadanne ikke skulde kunne udstedes som foreløbige.
Der var derhos stillet Forslag om en Tilføjelse til Grundlovens § 53, gaaende ud paa, at, naar Forslag til Finansloven og de ovenanførte Bevillingslove var vedtaget to Gange af hvert Ting, uden at Enighed var opnaaet, skulde Rigsdagens videre Beslutninger i Sagen fattes gennem et Fællesudvalg paa 30 Medlemmer, sammensat saaledes, at hvert Ting dertil ved Forholdstalsvalg efter den ved Lov af 2. Oktober 1855 indførte Valgmaade skulde udmelde 1⁄6 af sine Medlemmer.
Folketingets Medlemstal (Grundlovens § 32) foresloges fastsat til 114.
Det foresloges endelig, at Bestemmelserne i Grundlovens § 68 vedrørende Rigsretten skulde kunne forandres ved Lov.
Forslaget henvistes til Behandling i Udvalg.
Ifølge den af dette afgivne Betænkning var Udvalget kommer til den Erkendelse, at det fremsatte Forslag vilde støde paa saa megen Modstand fra forskellige Sider, at man
