maatte søge ad andre Veje at naa det tilsigtede Maal. Et Flertal var sluttelig enedes om
følgende Forslag som et formaalstjenligt Grundlag for yderligere Forhandling:
1) § 25 affattes saaledes:
I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen ikke er samlet,
mistede foreløbige Love, der dog ikke maa stride mod Grundloven.
En foreløbig Lov skal inden 8 Dage efter den følgende Rigsdags Sammentræden
forelægges for Rigsdagen. Sker dette ikke, eller hvis den forkastes af et af Tingene, er
den (for saa vidt den ikke allerede efter sit eget Indhold har ophørt at gælde) bortfalden.
Det samme gælder, hvis den ikke vedtages af begge Ting inden en Maaned efter Rigsdagens
Sammentræden.
Naar en foreløbig Lov er bortfalden, kan en ny foreløbig Lov af samme eller
lignende Indhold ikke udstedes i Mellemtiden indtil Rigsdagens næste Samling.
2) § 48 affattes saaledes:
Paa hver ordentlig Rigsdag, straks efter at samme er sat, forelægges Forslag til
Finansloven for det følgende Finansaar, indeholdende et Overslag over Statens Indtægter
og Udgifter.
Udgifter ud over de ved Finansloven bevilgede Beløb maa hjemles ved en Tillægs
bevillingslov, der ikke kan udstedes som foreløbig Lov.
Forslag til Finansloven og Tillægsbevillingslovene behandles først i Folketinget.
Forkastes Forslaget til Finansloven af noget af Tingene, bliver det, hvad enten
Opløsning finder Sted eller ikke, paa ny at forelægge for Rigsdagen i dennes næste Samling.
3) § 49 affattes saaledes:
Er ved Finansaarets Begyndelse Finansloven ikke vedtagen af Rigsdagen og
stadfæstet af Kongen, opkræves desuagtet saavel Skatter, der er hjemlede ved Love,
vedtagne af Rigsdagen og stadfæstede af Kongen, eller ved de før Grundloven udkomne
Love, som Statens øvrige Indtægter; men indtil en af Rigsdagen vedtagen og af Kongen
stadfæstet Finanslov foreligger, maa kun de Udgifter afholdes, som er fornødne til Statshusholdningens
uforstyrrede Førelse, saaledes at derhos i intet Tilfælde de enkelte ved
den sidste Finanslov og Tillægsbevillingslov hjemlede ordentlige Udgiftsposter over
skrides, og at der til Foranstaltninger, der ligger uden for den regelmæssige Statsforvaltning,
kun kan gøres de Udgifter, som er nødvendige for at holde allerede paabegyndte
Arbejder i Gang, og det hverken ud over de til de paagældende overordentlige Foranstaltninger
tidligere bevilgede eller ud over de til Arbejdernes Fortsættelse i det paagældende
Finansaar ved Lov fastsatte eller ved tidligere Finans- eller Tillægsbevillingslov bestemt
forudsatte Beløb.
Desuden foresloges en principal og en subsidiær positiv Bestemmelse om Sammensætningen af Rigsretten. En Forhandling med Konseilspræsidenten viste, at Regeringen ikke kunde tiltræde disse Forslag, og Udvalget indskrænkede sig da til at afgive Beretning.
I Samlingen 1896—97 fremsatte Reformpartiet i Folketinget
Forslag til Forandring af Grundiovens § 25, 48 og 49. (Rigsdagstidende, Tillæg A. Sp. 2443, Folketingets Forhandlinger Sp. 1203, 1505 og 1551).
Forslaget, der tilsigtede „at faa det endelige Fredsdokument opsat“ efter Forliget
i 1894, gik ud paa, at foreløbige Love skulde forelægges den følgende Rigsdag senest 8 Dage
efter, at samme var sat. Skete dette ikke, eller forkastedes Loven af et af Tingene, skulde
den være bortfaldet.
