Da Forslaget derefter vedtoges af Folketinget og Landstinget i forskellig Skikkelse, bortfaldt det.
Efter Ministerskiftet fremsatte Statsminister Neergaard den 18. Maj 1920 i Folketinget det fornævnte Forslag til Bestemmelser om Forandringer i Grundloven i den Skikkelse, i hvilken det indstilledes til Vedtagelse af Fællesudvalgets Flertal, kun med en enkelt Ændring, som alene tilsigtede at bringe Forslagets Terminologi i Overensstemmelse med den, der anvendtes i Lovforslag vedrørende de sønderjydske Landsdele. (Rigsdagstidende, Tillæg A. Bp. 6679, Folketingets Forhandlinger Sp. 5255, 5291, 6002, 6045, Landstingets Forhandlinger Sp. 2059, 2129, 2131, Tillæg B. Sp. 3955, Tillæg C. Sp. 1939, 1977).
Det i Sagens Anledning af Folketinget nedsatte Udvalg, som afgav Betænkning den 15. Juni 1920, delte sig i et Flertal og to Mindretal. Udvalgets Flertal fastholdt, i Overensstemmelse med Statsministerens Udtalelser ved Forslagets Fremsættelse den Opfattelse, at der ved den forestaaende Forandring af Grundloven kun burde søges gennemført de af Hensyn til de sønderjydske Landsdeles Genforening med Danmark nødvendige Ændringer, medmindre der om mulige yderligere Ændringer kunde opnaas Enighed mellem de politiske Partier paa Rigsdagen.
Flertallet stillede Ændringsforslag om en ændret Affattelse af grundlovens § 35, 2det Stykke, § 36, 3die Stykke, § 37 og 39. Af Mindretalsforslagene nævnes det fra socialdemokratisk Side fremsatte fuldt udformede Forslag til Danmarks Grundlov, hvor efter der skulde indføres Republik, Etkammersystem og 21 Aars Valgret til Rigsdagen.
Forslaget blev med de af Udvalgets Flertal foreslaaede Ændringer vedtaget af Folketinget og derefter oversendt til Landstinget, hvor det vedtoges enslydende, idet nogle fra socialdemokratisk Side fremsendte Ændringsforslag forkastedes.
Foruden de nævnte Ændringsforslag til Grundloven fremsattes i Samlingen 1919—20
af Landstingsmand Patursson Forslag til Ændring af Grundlovens § 2, hvorefter
Rigsdagens Myndighed, hvad særlige færøske Anliggender angaar, ved Lov skulde
kunne overdrages Færøernes Lagting. (Rigsdagstidende, Tillæg A. Sp. 5567, Landstingets
Forhandlinger 5p. 833). Dette Forslag kom dog ikke til Behandling i Rigsdagen.
I samme Samling behandledes et Lovforslag, der gav nærmere Regler for Anvendelse
af Grundlovens Bestemmelse om Folkeafstemning i Anledning af Grundlovsforandringer.
(Rigsdagstidende, Tillæg A. SBp. 6011, Folketingets Forhandlinger Sp. 4640.
4644, 4769, 5826, 5910, 6051, Landstingets Forhandlinger 5p. 1956, 1966, 1974, Tillæg
C. Sp. 1169, 1537, 1945). Den paagældende Lov blev stadfæstet den 23. Juni 1920. En
ny Valglov var stadfæstet den 11. April 1920 til Afløsning af Valgloven af 10. Maj 1915.
Efter Rigsdagens Opløsning og nye Valgs Foretagelse fremsattes af Statsminister
Neergaard i den overordentlige Rigsdagssamling 1920 paa ny Forslaget til Bestemmelser om Forandringer i Grundloven
og vedtoges enslydende af begge Ting. (Rigsdagstidende,
Tillæg A. Sp. 7, Folketingets Forhandlinger Sp. 109, 138, 141, Landstingets Forhandlinger Sp. 22, 38, 41, Tillæg C. Sp. 9, 19).
Efter at det vedtagne Grundlovsforslag var godkendt ved Folkeafstemning, stadfæstedes det den 10. September 1920, hvorefter Statsministeren i Henhold til den
