ham ved Loven givne Bemyndigelse til Optryk af Grundloven af 1915 med de nu skete Ændringer den 17. s. M. bekendtgjorde den som [Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915 med Ændringer af 10. September 1920].
Under Behandlingen af et af Regeringen i Rigsdagssamlingen 1928—29 i Folketinget
fremsat Forslag til Lov om Valg til Rigsdagen udarbejdedes i det nedsatte Folketingsudvalg
af Udvalgets socialdemokratiske og radikale Medlemmer et Forslag til Ændringer i Grundioven. Paa Grund af Folketingets Opløsning blev Udvalget ikke
færdig med sit Arbejde; men det nævnte Forslag til Ændringer i Grundloven findes som
Bilag 2 til en den 23. Marts 1929 af det paagældende Folketingsudvalg afgiven Betænkning.
(Rigsdagstidende, Tillæg B. SF. 2355).
Forslaget gik i Hovedsagen ud paa Indførelse af et rent Etkammersystem, og at der i Rigsdagens Forretningsorden skulde træffes Bestemmelse om Oprettelse og Ordning af et fast Revisionsudvalg, sammensat saaledes, at det rummede juridisk, administrativ og teknisk Sagkundskab. Udvalgets Opgave skulde være at underkaste Lovforslagene Gennemsyn, før de kom til endelig Afgørelse i Rigsdagen.
Det parlamentariske Princip foresloges dernæst fastslaaet i Grundloven ved en Tilføjelse til § 13, gaaende ud paa, at ingen Minister kunde forblive i sit Embede, naar Rigsdagen havde vedtaget at udtale sin Mistillid til ham. Naar Forslag til Beslutning om saadan Mistillidserklæring var indbragt i Rigsdagen, skulde denne ikke kunne hjemsendes eller dens Møder udsættes, før dette Forslag var kommet til Afgørelse. Der foresloges bl. a. endvidere med Hensyn til § 22 en Bestemmelse om, at
Rigsdagen kun skulde kunne opløses efter at have givet sit Samtykke hertil.
Bestemmelserne om Rigsretten foresloges ophævet.
I Rigsdagssamlingen 1934—35 forelagde Statsminister Stauning Forslag til Bestemmelser om Forandringer i Grundloven,
der i alt væsentligt svarede til det fornævnte
Forslag. (Rigsdagstidende, Tillæg A. Sp. 2503, Folketingets Forhandlinger Sp. 655, 1763,
4326, 4597, Landstingets Forhandlinger Sp. 1140, 1262, 1300, Tillæg B. Sp. 835, Tillæg
C. Sp. 251).
Det i Forslaget fra 1929 nævnte Revisionsudvalg foresloges dog oprettet ved Lov, og der var ikke optaget nogen Bestemmelse om Fastslaaen af det parlamentariske Princip, ligesom Bestemmelsen om, at Rigsdagens Samtykke bævedes til dens Opløs ning, ikke var medtaget.
Med Hensyn til Revisionsudvalget udtaltes det i Bemærkningerne til Lovforslaget bl. a., at man ved Oprettelsen af et saadant Udvalg vilde nærme sig den i forskellige andre Landes Forfatninger fastsatte Ordning med et særlig sagkyndigt Organ (Lovraad), hvis Opgave i sin mest udviklede Skikkelse bestaar i en Prøvelse af Lovforslagene, dels forinden Fremsættelsen for Rigsdagen, dels, for saa vidt de foreslaas ændrede i Rigsdagen, inden den endelige Vedtagelse.
Det i Anledning af Sagen nedsatte Folketingsudvalg afgav Betænkning den 7. Marts 1935, i hvilken et Flertal, Socialdemokrater og Radikale, indstillede Forslaget til Vedtagelse uforandret, et Mindretal, Venstre, indstillede Forslaget til Forkastelse, et andet Mindretal, Konservative, ligeledes til Forkastelse, men pegede paa, at det vilde være formaalstjenligt, at Sagen blev gjort til Genstand for Overvejelse i et sagkyndigt politisk Udvalg eller en Kommission.
Forslaget blev herefter vedtaget uforandret af Folketinget og oversendtes til Landstinget.
