| Monaco. Forfatning 5. Januar 1911, ændret 18. November 1917. |
Etkammer (Nationalraad), 12 paa 4 Aar valgte Medlemmer. |
| Norge. Forfatning 17. Maj 1814, med senere Ændringer, senest af 25. Juni 1935. |
Folkerepræsentationen udgøres af „Stortinget“, hvis 150 Medlemmer vælges paa 3 Aar ved direkte Valg efter Forholdstal. Valgretsalder 23 Aar, Valgbarhedsalder 30 Aar. Stortinget bestaar af 2 Afdelinger, „Lagtinget“ og „Odelstinget“, idet Stortinget selv blandt sine Medlemmer vælger ca. 1⁄4, der udgør Lagtinget, medens de resterende 3⁄4 udgør Odelstinget. Almindelige („formelle“) Lovforslag behandles først i Odelstinget og derpaa i Lagtinget; hvis Afdelingerne ikke bliver enige, behandles Forslaget i det samlede Storting, hvor dets Vedtagelse kræver 2⁄3‘s Majoritet. Grundlovsforslag fremsættes paa Stortinget, men kan først behandles af et Storting, der er fremgaaet af nyt Valg; Vedtagelsen kræver 2⁄3‘s Majoritet. Stortinget fatter endvidere Beslutninger om Paalæg af Skatter, Told og andre offentlige Afgifter, gældende for Finansaaret, giver Bemyndigelse til at optage Statslaan og bevilger de til Statsudgifterne fornødne Pengesummer. Stortinget har ogsaa andre særlige Opgaver; det naturaliserer fremmede, nægter eller samtykker i Forøgelse eller Formindskelse af Rigets Land- og Sømagt, deltager i Forvaltningen af Penge- og Seddelbankvæsenet. Det kan lade sig forelægge Statsraadets Protokoller og alle offentlige Indberetninger og Dokumenter. Kongen har suspensivt Veto i Lovsager. Med Hensyn til vedtagne Grundlovsforslag har Kongen ingen „Sanktionsret“, de sendes til Kongen til Kundgørelse ved Trykken. |
| Spanien. Forfatning 9. December 1931. |
Etkammer („Cortes“), for Tiden 473 Medlemmer, valgt paa 4 Aar ved direkte Valg. Valgrets- og Valgbarhedsalder 23 Aar. Præsidenten vælges for 6 Aar af „Cortes“ og et tilsvarende Antal folkevalgte Valgmænd. |
| Tyrkiet. Forfatning 20. April 1924. |
Den lovgivende og udøvende Magt er hos den store Nationalforsamling, der vælges paa 4 Aar og af sin Midte vælger Præsidenten. |
Med Hensyn til Sverige (Forfatning af 6. Juni 1809 medsenere Ændringer, Rigsdagsordningen
af 22. Juni 1866 med Ændringer, senest af 1937) bemærkes, at Rigsdagen bestaar
af et Første og et Andet Kammer. Første Kammers 150 Medlemmer vælges for 8 Aar af
Landstingene (Amtsraadene) og af Stadsfuldmægtigene (Borgerrepræsentanterne) for de Byer, der
ikke deltager i Valgene til Landstingene. Valgbare er Mænd og Kvinder, der er fyldt 35 Aar.
Andet Kammers 230 Medlemmer vælges for 4 Aar. Valgret og Valgbarhed hertil indtræder
for Mænd og Kvinder Aaret næst efter det, i hvilket Vælgeren har opnaaet 23 Aars Alderen.
Til begge Kamre foregaar Valgene efter Forholdstalsvalgmaaden.
Den svenske Forfatning kan i nogle Tilfælde virke som en Etkammerforfatning, idet
Rigsdagsordningens § 65 bestemmer, at Stemmetallene i de to Kamre, naar disses
Beslutninger i visse Spørgsmaal, bl. a. vedrørende Statsudgifter og Pengebevillinger, samt
Rigsbankens og Rigsgældskontorets Forvaltning og Indkomster, er afvigende, skal sammenregnes,
saaledes at den Beslutning, der faar de fleste Medlemmers Stemmer, betragtes som
vedtaget. Ved Stemmeligbed træffes Afgørelsen ved Lodtrækning.
