Efter Professor Berlins fornævnte Værker — er med en Tilføjelse om Island — udarbejdet nedenstaaende Oversigter over de i forskellige Landes Forfatninger givne Bestemmelser om Folkeafstemning:
Folkeafstemning kendes ikke i Det britiske Rige (bortset fra Australien)[1],
Frankrig, Belgien, Holland, Norge, Finland, U. 5. A. (Unionsforfatningen) og Italien.
Bortset fra de ikke-parlamentarisk styrede Lande: Schweiz og Enkeltstaterne i
U. S. A., er der først i det 2Ode Aarhundrede i forskellige Forfatninger optaget Bestemmelser
om Folkeafstemninger, nemlig i den australske Forbundsforfatning
(1900), Weimarforfatningen
(1919), Østrigs Forfatning (1920), Czekoslovakiets Forfatning (1920), Islands
Forfatning (1920) og den svenske Forfatning (1922).
Med Hensyn til de senere Regler om Folkeafstemning i Irland, Tyskland, Polen
og Rusland henvises til det nedenfor under II anførte.
For saa vidt angaar Australien og Enkeltstaterne i U. 5. A., er Folkeafstemning
paabudt baade ved fuldstændig og delvis Revision af Forfatningen.
For østrigs Vedkommende var Folkeafstemning paabudt ved fuldstændig Forfatningsrevision,
men kunde i øvrigt paa visse Betingelser iværksættes, ogsaa naar det
drejede sig om delvise Forfatningsændringer og almindelige Love. Senere ophævedes
Folkeafstemning ved Forfatningsændringer, og i indeværende Aar
gik Østrig op i det
tyske Rige.
I Schweiz er Folkeafstemning paabudt i Tilfælde af Forfatningsændringer, og
almindelige Forbundslove og visse Forbundsbeslutninger kan forlanges forelagt Folket
til Vedtagelse eller Forkastelse.
Folket har derhos i Spørgsmaal om Ændring af Forfatningen en, særlig ved blot
partielle Forfatningsændringer, vidtgaaende Initiativret.
Ifølge den czekoslovakiske Forfatning er Folkeafstemning aldrig paabudt, men
det kan under visse Forudsætninger af Regeringen bestemmes, at saadan Afstemning
skal finde Sted.
Heller ikke ved Weimarforfatningen (som senere er ændret ved Love af 1933 og
1934) var Folkeafstemning paabudt, men kunde iværksættes af Rigspræsidenten eller
under visse Forudsætninger paa Foranledning af en Del af Rigsdagen.
Den svenske Folkeafstemningsbestemmelse hjemler kun konsultativ
Folkeafstemning, forinden visse ved Lov dertil henskudte Spørgsmaal afgøres.
Med Hensyn til Enkeltheder i de fornævnte Forfatningsbestemmelser meddeles følgende, som — bortset fra det om Island anførte — er uddraget af Professor Berlins førstnævnte, i 1931 udkomne Værk.
A. Parlamentarisk styrede Stater.
1. Australien var indtil den danske Grundlov af 1915 det eneste parlamentarisk
styrede Land, hvis Forfatning hjemlede Folkeafstemning.
Forfatningsforandringer skal her underkastes Folkeafstemning, og der kræves til
Vedtagelse et kvalificeret Flertal, nemlig baade et Flertal blandt de stemmende Vælgere
og et Flertal inden for de enkelte Stater.
I øvrigt kan Folkeafstemning ogsaa anvendes til at afgøre Uenighed mellem
Kamrene om en Forfatningsændring, idet Generalguvernøren, naar en saadan 2 Gange
- ↑ Med Hensyn til Irland, se nedenfor under II.
