§ 2 er Flertallet af de afgivne Stemmer afgørende, og dette gælder ogsaa, hvis Afstemningen
angaar en Lov, der indeholder forfatningsmæssige Forskrifter. Disse Bestemmelser er
blevet bragt i Anvendelse med Hensyn til en Række vigtige Afgørelser, saaledes med
Hensyn til Regeringens almindelige Politik og Forfatningsloven om Statsoverhovedet.
Efter Gennemførelsen af de 3 Rigslove af 1934 (om Rigets Nyopbygning, om Rigsraadets
Ophævelse og om Statsoverhovedet for det tyske Rige) karakteriseres Det tredie Rige
i Almindelighed som ,,en folkelig, men autoritær stændersk og totalitær tysk Fører-Stat,
hvor Folk og Fører er eet, og som bygger paa et organisk i Blod, Jord og Race grundet
Folkefællesskab”.
Efter denne Ideologi har Føreren kun Magt gennem Folket. At han har Folkets
Tilslutning til sine Dispositioner, kan han, naar han anser det for ønskeligt, søge konstateret
gennem Folkeafstemning (eller Rigsdagsvalg). Og det er Føreren alene, der
bestemmer, hvad Virkningen skal være, dersom Afstemningen skulde gaa Regeringen
imod. Folkeafstemningen er saaledes kun raadgivende.
Polen. Efter Forfatningen af 1935 vælges Polens Præsident af en særlig Valgforsamling. Præsidenten har dog Ret til inden sin Afgang selv at foreslaa en anden Kandidat. Hvis han gør Brug af denne Ret, skal Valget mellem hans Kandidat og den af Valgforsamlingen udpegede træffes ved almindelig Folkeafstemning.
Rusland. Ifølge Forfatningsloven af 5. December 1936 kan Præsidiet for „Sovjet forbundets øverste Sovjet“ (Statsmagtens højeste Organ i Sovjetforbundet med Hensyn til Lovgivningen) lade foretage Folkeafstemning paa eget Initiativ eller, naar det kræves af en af Forbundsrepublikkerne.