Kommissionens Arbejde indlededes med Fremskaffelse af en Række Oplysninger om andre Landes Forfatningsforhold, hvorom henvises til det foran anførte.
Efter at dette Materiale var gennemgaaet, fremsatte Kommissionens Medlemmer deres Synspunkter.
I Møder den 10.—12. August 1937 præciserede Regeringspartierne, at de maatte ønske den bestaaende Forfatning ændret saaledes, at Rigsdagen blev fuldt arbejdsdygtig og ikke hæmmet af to Afdelingers eventuelt forskellige, politiske Styrkeforhold, fremkaldt af de hidtil gældende Forskelligheder mellem de to Ting med Hensyn til Alder, Valgmaade og Valgperiode. De to Partier henviste i denne Forbindelse til det Forslag til Grundlovs ændring, som Regeringen i Samlingen 1934—35 havde forelagt, og som byggede paa et udpræget Etkarnmersystem, og udtrykte de to Partiers principielle Opfattelse. Paa Grundlag af de derpaa følgende Forhandlinger, hvorunder de andre Partiers Repræsentanter fremsatte deres Synspunkter med Hensyn til en Grundlovsrevision, forelagde derefter Regeringspartierne for at imødekomme nogle af disse Synspunkter et nyt Udkast.
Det fremhævedes ved Fremsættelsen heraf, at Maaiet maatte være at skabe en Rigsdag fremgaaet af det samme Vælgerkorps. Man havde intet imod yderligere at sikre en omhyggelig Behandling af Rigsdagens Arbejdsstof, saaledes at sagkyndig Raadgivning sikredes, og derfor skitserede man Tilvejebringelsen af et Lovraad, der paa et passende Tidspunkt under Forhandlingerne skulde afgive Skøn over foreliggende Lovforslag.
Dette Udkast til Grundlovsændring, der fremlagdes den 7.
December 1937, og
hvori man foreslog Valgretsalderen sat til 21 Aar, havde følgende Indhold:
„I. Grundloven ændres saaledes, at Landstinget udgaar og Folketinget ændres til Rigsdagen.
II. Valgretsalderen ændres til 21 Aar, og Valgbarhedsalderen fastsættes ligeledes til
21 Aar.
III. Hvis det ønskes, er der Villighed til at forhandle om en Forhøjelse af det i Grundlovens § 32 fastsatte Maksimum for Folketingets Medlemsantal.
IV. Paa hver sammentrædende Rigsdag, efter at samme er sat, vælges et Lovraad paa
37 Medlemmer, 21 vælges iblandt Rigsdagens Medlemmer efter de for Valg af Udvalg
fastsatte Regler, 10 vælges udenfor Rigsdagen efter Reglerne i Grundlovens § 49.
Lovraadets Opgave skal være at behandle alle Lovforslag — bortset fra Finanslov og Tillægsbevilling — der fremlægges til Behandling i Rigsdagen, for at sikre, at tekniske, juridiske og administrative Hensyn er iagttaget.
Rigsdagen fastsætter en Forretningsorden for Lovraadet.
IV. Bestemmelserne om Rigsretten udgaar, og Forslag til en Minister-Ansvarlighedslov
udarbejdes til Behandling og Vedtagelse sammen med den reviderede Grundlov.
VI. Ny Paragraf i Grundloven:
Stadfæstelse af en af Rigsdagen vedtagen Lov kan — ved en i Loven given
— Bestemmelse gøres afhængig af Tilslutning af et Flertal af afgivne Stemmer ved
en for Rigsdagens Vælgere foranstaltet direkte Afstemning.
