Ved Rigsdagsvalget vælges der f. Eks. 170 Rigsdagsmænd. Efter Godkendelse af Valgbrevene træder disse 170 Rigsdagsmænd sammen til en Valgforsamling, der af sin Midte vælger 34 Landstingsmænd.
De resterende 136 Rigsdagsmænd udgør Folketinget.
Dette konstituerer sig som Valgforsamling og vælger efter Forholdstalsvalgmetoden blandt Personer, der inden Rigsdagsvalget skal være opførte paa særlige, offentliggjorte Lister, — efter Regler som under A., — og som ikke tillige maa være Kandidater ved Rigsdagsvalget, yderligere 34 Landstingsmænd.
De herefter valgte 63 Landstingsmænd udgør Landstinget.“
Under 20. Januar 1938 havde Venstre igennem Formanden, Folketingsmand
Brorsen, afgivet følgende Erklæring:
„I et tidligere Mode hat jeg meddelt, at vi indenfor Venstre principielt maa holde
for, at Bevarelsen af Tokammersystemet i Rigets Grundlov vil være det heldigste ogsaa ud
i Fremtiden. Vi har bl. a. henvist til, at i Stater med Etkammersystem har man fundet
det formaalstjenligt at dele Kammeret i to selvstændigt arbejdende Afdelinger; dette er
f. Eks. Tilfældet i Norge og Island.
Allerede af ovennævnte Grund er Regeringens Skitse efter vor Opfattelse et daarligt egnet Grundlag for Kommissionens fortsatte Forhandlinger. Men dertil maa føjes, at vi ikke kan tiltræde Bestemmelsen om Valgretsalderens Fastsættelse til 21 Aar. Af Hensyn ogsaa til Ungdommen selv har det sin store Betydning, at den et i Besiddelse af større Modenhed paa det Tidspunkt, den faar Adgang til at deltage i det offentlige Liv, end det normalt er Tilfældet i 21 Aars Alderen.
Det Lovraad, Skitsen omfatter, er efter Venstres Opfattelse en daarlig Erstatning for Landstinget; vi kan derfor ikke tiltræde Bestemmelsen om Indførelsen af et saadant. Tanken om en Ministeransvarligheds-Lov har derimod vor fulde Tilslutning.
Hvad Spørgsrnaalet Folkeafstemning angaar, er vi villige til at deltage i en Drøftelse, men vi mener ganske vist i Modsætning til, hvad Skitsen indeholder paa dette Punkt, at det maa være et nærmere bestemt Mindretals Ret i bestemte Situationer at kunne forlange Folkeafstemning afholdt om en Sag — eller Sagen henlagt til efter nye Valg, jfr. de Bestemmelser, der f. Eks. findes i den finske Forfatning.
Hvis man kan tænke sig at forhandle paa Grundlag af Tokammersystemets Bevarelse, er vi fra Venstres Side villige til at gaa med til en Nedsættelse af Valgretsalderen til Landstinget, ligesom vi gerne deltager i en Drøftelse af, hvorledes man skal forholde sig, hvis der opstaar Uoverensstemmelser mellem de to Ting.
Fastholder Regeringen imidlertid Grundlaget i den forelagte Skitse, afventer vi et virkeligt Forslag, som vi da tager endelig Standpunkt til.“
Under de senere Forhandlinger udvikledes det nærmere, at Venstre eventuelt
kunde gaa til 25 Aars Valgretsalder — ogsaa til Landstinget.
Det krævedes, at der skulde opretholdes et Landsting med et Særpræg derigennem, at det valgtes ved indirekte Valg og for længere Valgperioder end Folketingets.
I øvrigt præciseredes forskellige andre Sider af Spørgsmaalet og fremsattes forskellige Krav.
Paa den givne Foranledning anmodedes om en Beregning af et Valgresultat paa Grundlag af den saaledes skitserede Valgordning, f. Eks. hvilende paa Folketingsvalget 1935, og ved Indenrigsministeriets Foranstaltning foreligger en saadan som Bilag (4).
