Side:Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937.pdf/37

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
39

kast skal kunne iværksættes efter Beslutning af Regeringen og Rigsdagsflertallet, men ogsaa naar Krav derom rejses af et nærmere angivet Mindretal paa Rigsdagen eller af et vist Antal Rigsdagsvælgere, jfr. Socialdemokratiets Grundlovsforslag fra Samlingen 1919—20, Tillæg B., § 40 Spalte 3969—70. En Folkeafstemning, som kun kan iværksættes af Regeringen eller dennes Flertal, er efter vor Opfattelse uden forfatningsmæssig Værdi.

5) Det konservative Folkeparti ønsker en Ministeransvarlighedslov gennemført og forventer en saadan fremsat, jfr. Statsministerens Skitse. Partiet ønsker Rigsretten opretholdt. Tiltaleret bør efter Partiets Formening ikke blot tilkomme et af Tingenes Flertal, men ogsaa Mindretal af en bestemt Størrelse.

6) Blandt andre Spørgsmaal, Partiet ønsker optaget til Forhandling, og paa hvis tilfredsstillende Losning man lægger samme Vægt som paa de under Punkterne 1—5 nævnte, anføres:
a) at det grundlovsmæssigt fastslaas, 1) at Ændringer i Folkekirkens indre Anliggender ikke kan foretages uden Samtykke af en repræsentativt valgt Kirkeforsamling, og 2) at de til Folkekirken henlagte Midler og Indtægter ikke formindskes,
b) Udlændinges Ret til at erhverve og eje fast Ejendom her i Landet (jfr. Grundlovens § 50, 2det Stykke),
c) grundlovshjemlet Sikring af Retsplejens Adskillelse fra Forvaltningen,
d) Adgang til Domstolsafgørelse i Sager vedrørende Erstatning ved Ekspropriation:
e) Sikring af Rigsdagsmænds Taleret i Rigsdagen.

7) Partiet lægger megen Vægt paa, at der i Grundloven fastsættes Bestemmelser, der har til Formaal at sikre, at Ændringer i Forfatningen kun kan ske med Sikkerhed for, at disse er velovervejede og i hele Samfundets Interesse, herunder at Ændringerne finder positiv Tilslutning fra Halvdelen af Landets Vælgere.


Man forbeholder sig i øvrigt at rejse andre Spørgsmaal senere under Forhandlingen.“


Under Forhandlingen herom gaves der fra Regeringspartiernes Medlemmer Udtryk for deres Vilje til at gaa nærmere ind paa de fremsatte Synspunkter, særlig naar yderligere Oplysninger kom til at foreligge angaaende en Ordning med eet Vælgerkorps og een Afstemning.

De begærede Oplysninger blev givet i en Skitse, delt i to Afsnit, der hver for sig indeholdt en selvstændig Plan. Denne Skitse blev fremsat i Mødet den 10. Febnar 1938 og havde følgende Indhold.

„A. Der vælges f. Eks. 136 Folketingsmænd og 68 Landstingsmænd.

Samme Dag som Valg til Folketinget finder Sted eller, — om det for at undgaa Uklarhed blandt Vælgerne skønnes ønskeligt, da Syvendedagen derefter — foretages ogsaa Valg til Landstinget.

Folketingsvalget finder Sted efter de nugældende Regler.

Landstingsvalget finder Sted som et Listevalg og Landsvalg, saaledes at ethvert paa Rigsdagen repræsenteret Parti og enhver Vælgergruppe, der i Henhold til Valgloven deltager i Folketingsvalget med Ret til at faa Tillægsmandater, kan opstille en Kandidatliste, der repræsenterer Partiet (Vælgergruppen) som Landsparti, og paa hvilken Vælgerne Landet over faar Lejlighed til at stemme, i det store og hele efter de for kommunale Valg gældende Regler.

B. Rigsdagens politiske Sammensætning afgøres ved een Afstemning af Rigsdags vælgerne. Denne Afstemning benævnes Rigsdagsvalget.