Side:Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937.pdf/50

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
52

 Ved Kredsinddeling skal der foruden til Indbyggertal tages Hensyn til Vælgertal og Befoikningstæthed.
 Paa Grundlag af den ved Rigsdagsvalget stedfundne Stemmeafgivning vælges derefter — efter Forholdstal og i Overensstemmelse med de herom nærmere i Valgloven fastsatte Regler — blandt valgbare, der er opført paa særlige, før Rigsdagsvalget offentliggjorte Lister, affattet af de Partier, der var repræsenteret paa den afgaaede Rigsdag, og af de Vælgergrupper, der i Henhold til Valgloven deltager i Rigsdagsvalget med Ret til at opnaa Tillægsmandater, 34 til at indtræde i Rigstinget. Listerne maa ikke omfatte Personer, der opstilles i Kredsene som Kandidater ved det nævnte Rigsdagsvalg. De paagældende udpeges i den Rækkefølge, i hvilken de er opført paa Listerne. De til Rigsdagsvalget i Kredsene opstillede Kandidater skal forud for Valget efter de i Valgloven givne Regler opgive, hvilken af de her nævnte Lister de slutter sig til, hvorefter de Stemmer, hvert Partis eller Vælgergruppes Kandidater har opnaaet, opføres som faldet paa den Liste, til hvilken de i Kredsene opstillede Kandidater har sluttet sig.
 Endelig vælger de folkevalgte Medlemmer af Færøernes Lagting i Medlem af Rigstinget.
 Snarest efter Rigsdagsvalget træder de 170 umiddelbart valgte efter Indkaldelse af Statsministeren sammen til et Møde, og vælger ved Forholdstalsvalg af deres egen Midte yderligere 34 til at indtræde i Rigstinget. De nærmere Regler fastsættes ved Valgloven.
 De af de nævnte Rigsdagsmænd, der herefter ikke overgaar i Rigstinget, udgør Folketinget.
 Den forenede Rigsdag afgør selv Gyldigheden af de stedfundne Valg samt, hvorvidt der for noget Medlem foreligger Omstændigheder, der udelukker fra Valgbarhed.
 De nærmere Regler vedrørende Stedfortræderes Indtræden i Rigsdagen og i de to Ting ved Mandatledighed eller Orlov fastsættes ved Valgloven.
 

Den nugældende Grundlovs §§ 34—39 udgaar.

§ 34. (Nug. Grl. § 33).

 Rigsdagens Medlemmer vælges paa 4 Aar. De faar et Vederlag, hvis Størrelse bestemmes ved Valgloven.

§ 40.

 Den ordentlige Rigsdag sammentræder den første Tirsdag efter den 1. November, dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden.

§ 42.

 Rigsdagen er ukrænkelig.
 Den, der antaster dens Sikkerhed eller Frihed, udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gør sig skyldig i Højforræderi.

(Med Hensyn til den nugældende Grundlovs § 43 henvises til Forslagets § 50).

§ 43. (Ny Paragraf).

 Udover, hvad der i øvrigt er fastsat i Grundloven, behandles i Den forenede Rigsdag alene: Forslag om Ændringer i Grundloven, Lovforslag angaaende Regeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse og Beslutninger i Henhold til herom gældende Lovgivning, Forslag til Finanslov, Tillægsbevillingslov og midlertidig Bevillingslov, Forslag til Lov rnn Statslaan samt Statsregnskabet.