Under overordentlige Forhold kan Regeringen forelægge vigtige Oplysninger eller
Lovforslag for Den forenede Rigsdag til Behandling og Afgørelse. Saafremt Regeringen
fremsætter ønske derom, skal Forhandlingerne paa saadanne Møder være hemmelige.
I Den forenede Rigsdag behandles og afgøres endvidere de Lovforslag, om hvilke
Tingene efter sædvanlige Behandlinger ikke har kunnet opnaa Enighed.
Endelig behandles og afgøres i Den forenede Rigsdag Forslag til Udtalelser om
Misbilligelse af Regeringens Foranstaltninger eller Mistillid til Regeringen saa vel som
eventuelt Forslag om Overgang til Dagsordenen, fremsat under Behandlingen af Lov
forslag eller Forespørgsler i et af Tingene, i Overensstemmelse med det i §§ 50 og 61
anførte.
Den nugældende Grundlovs § 41 udgaar.
45.
Den forenede Rigsdag kan selv eller paa Foranledning af et af Tingene nedsætte
Kommissioner til at undersøge almenvigtige Sager. Kommissionerne er berettiget
til at fordre skriftlige eller mundtlige Oplysninger saavel af private Borgere som af
offentlige Myndigheder.
Rigsdagens Valg af Medlemmer til Kommissioner og Hverv sker efter Forholdstal
og foretages af Den forenede Rigsdag.
Den nugældende Grundlovs § 46 flyttes hen efter Forslagets § 65.
§ 47.
Rigsdagssamlingens Aabning og Slutning finder Sted i Den forenede Rigsdag.
Ved hver ordentlig Rigsdags Aabning afgiver Statsministeren en Redegørelse
for Rigets almindelige Stilling og de af Regeringen paatænkte Foranstaltninger. Naar
Tingene er sat, fremlægges i Den forenede Rigsdag Statsregnskabet for det foregaaende
Finansaar, og en Redegørelse gives for Statens finansielle Stilling, hvorpaa en almindelig
Forhandling om Rigets Anliggender finder Sted.
Straks efter at Den forenede Rigsdag er sat, vælger den et Finansudvalg.
Senest den 15. Januar fremsættes Forslag til Finanslov for det følgende Finansaar.
Kan Behandlingen a Finanslovforslaget for det kommende Finansaar ikke
ventes tilendebragt inden Finansaarets Begyndelse, forelægger Regeringen Forslag til
en midlertidig Bevillingslov, ved hvilken den bemyndiges til at opkræve de lovhjemlede
Skatter og Statens øvrige Indtægter og til at afholde de Udgifter, der er fornødne for
Statshusholdningens uforstyrrede Førelse. Herved skal iagttages, at i intet Tilfælde de
enkelte ved den sidste Finanslov og de sig dertil sluttende Tillægsbevillingslove hjemlede
ordentlige Udgiftsposter overskrides, og at der til Foranstaltninger, der ligger uden for den
regelmæssige Statsforvaltning, kun kan afholdes de Udgifter, som er nødvendige for at
holde allerede paabegyndte Arbejder i Gang, og det hverken ud over de til de paagældende
overordentlige Foranstaltninger tidligere bevilgede eller ud over de til Arbejdernes
Fortsættelse i det paagældende Finansaar ved Lov fastsatte eller ved tidligere Finans-
eller Tillægsbevillingslov bestemt forudsatte Beløb.
§ 48.
Forinden Finansloven eller en midlertidig Bevillingslov er vedtaget af
Rigsdagen, maa Skatterne ikke opkræves.
