Som Følge af den foreslaaede nye Rigsdagsordning udgaar disse. Bestemmelser vedrørende Landstinget.
Den Indtil for Folketingets Medlemmer gældende Valgperiode paa 4 Aar er foreslaaet fastsat for alle Rigsdagens Medlemmer.
Af Hensyn til Tilrettelægningen af Lovgivningsarbejdet foreslaas det, at Rigsdagen træder sammen den første Tirsdag efter 1. November i Stedet for som hidtil i Oktober.
I den nugældende Grundlovs Bestemmelse er i det væsentlige kun foretaget sproglige Ændringer; dog er „Sikkerhed“ og „Frihed“ ændret til „Sikkerhed eller Frihed“, idet Bestemmelsen formentlig maa ramme ogsaa den, som antaster enten Rigsdagens Sikkerhed alene eller dens Frihed alene. Den sidste Formulering er benyttet i § 113 i Borgerlig Straffelov af 15. April 1930.
Det bestemmes i denne Paragraf, hvilke Sager der skal behandles i Den forenede Rigsdag, ligesom der gives Regler for Behandling og Forespørgsler og Dagsordener.
Det foreslaas, at den nugældende Grundlovs Bestemmelse om, at Tingene kan indgive Adresser til Kongen, hvilken Bestemmelse ikke har fundet Anvendelse i over 50 Aar, udgaar.
Det fastslaas i denne Bestemmelse, at alle Talg til Kommissioner og Hverv foretages af Den forenede Rigsdag, ligesom det bestemmes, at Kommissioner kun kan nedsættes efter Beslutning af Den forenede Rigsdag, medens hvert af Tingene kan tage Initiativet dertil.
Af systematiske Grunde har man anset det for rigtigst at flytte den nugældende Grundlovs § 46 hen efter Forslagets Bestemmelse om Folkeafstemninger i § 65 (sidst i Kapitel V).
Det grundlovfæstes her, at der af Den forenede Rigsdag skal nedsættes et Finansudvalg. Endvidere foreslaas det, at Finanslovens Forelæggelse udskydes, dog senest til 15. Januar, for at der derved kan haves bedre Overblik ved Afslutningen af Budgetlægningen. Den politiske Indledningsdebat i Rigsdagen tænkes ført paa Grundlag af Statsministerens Aabningstale, det fremlagte Statsregnskab og en Redegørelse fra Finansministeren.
Da Erfaringen viser, at det under forskellige Forhold kan være nødvendigt eller dog formaalstjenligt at afholde en Udgift, der ikke er særlig bevilget i Finansloven, eller som gaar ud over, hvad der var paaregnet, f. Eks. ved Fremskyndelse af Arbejde, har
- ) M. H. t. den nugældende Grundlovs § 43 henvises til Forslagets § 50.
