Side:Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937.pdf/60

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
62

man ved en Tilføjelse til § 48 foreslaaet at grundlovfæste den bestaaende Praksis, hvorefter Regeringen i saadanne Tilfælde søger Tilslutning hos Finansudvalget til Afholdelse af Udgiften.


Til § 49.

I denne Paragraf er det foreslaaet, at Valget af Statsrevisorerne foretages af Den forenede Rigsdag, og at Statsregnskabet med Revisorernes Bemærkninger skal forelægges Den forenede Rigsdag til Beslutning.


Til § 50 i den nugældende Grundlov.

Af Hensyn til Systematikken bør denne Gruudlovsbestemmelse flyttes hen sidst i Kapitel V efter den dertil flyttede § 46 i den nugældende Grundlov.

Man har i Kommissionen erholdt Oplysninger om det i § 50 omhandlede Forhold: Udlændinges Adgang til at blive Ejere af fast Ejendom her i Landet. Man har undladt at foreslaa Ændring til denne Paragraf, uden derfor at opgive Tanken om at se det givne Løfte opfyldt, idet Flertallet er enigt om, at der snarest muligt nedsættes et Udvalg til Overvejelse af en lovmæssig Ordning af Forholdet.


Til Forslagets § 50. (Nug. Ud. § 43).


Denne Bestemmelse omhandler Tingenes Ret til — bortset fra, hvad der er fastsat om Den forenede Rigsdags Omraade — at foreslaa og for deres Vedkommende at vedtage Love. Endvidere fastsættes der Regler for Behandling af Forslag om Overgang til Dagsordenen, der maatte blive stillet under et Lovforslags Behandling. De nævnte Forslag skal af vedkommende Ting eller af Statsministeren eller den paagældende Minister kunne forlanges henvist til Den forenede Rigsdag til Behandling.


Til § 51.

I nærværende Paragraf foreslaas Regler for Behandling af Lovforslag, dels i Tingene, dels i Den forenede Rigsdag. For at undgaa ufornødent mange Behandlinger har man foreslaaet, at der kun skal være to Behandlinger i det Ting, som fra det andet Ting faar Forslaget oversendt efter endt Behandling dèr, samt at det Ting, hvortil et af det andet Ting vedtaget Lovforslag oversendes, straks efter Forelæggelsen uden For handling bestemmer, om Forslaget straks skal overgaa til Behandling og Afgørelse eller forinden gøres til Genstand for Udvalgsbehandling. Endvidere har man foreslaaet, at et Lovforslag, der, efter paa sædvanlig Maade at være behandlet i Tingene, forelægges Den forenede Rigsdag, kun skal undergives een Behandling i denne.


Til § 52.

Paragraffens 1ste Punktum svarer til den nugældende Grundlovsbestemmelse. Hvis der herefter ikke i Tingene kan opnaas Enighed om et Lovforslag, foreslaas det, at Lovforslaget i sin oprindelige Skikkelse eller med de Ændringer, som deri paagældende Minister eller den Rigsdagsmand, der har fremsat Forslaget, kan tiltræde, forelægges Den forenede Rigsdag til endelig Afgørelse.


Til § 53. (Ny Paragraf.*)

De i denne Paragraf foreslaaede Bestemmelser er nye. Først sættes der en almindelig Frist for Fremsættelse af Regeringsforslag, for saa vidt ikke særlige forhold gør sig gældende; dernæst gives der Adgang for Statsministeren til at paatale urimelig Forsinkelse af Sager og til eventuelt at foranledige de paagældende Sager optaget til videre Behandling.


  • ) M. H. t. den nugældende Grundlovs § 53 henvises til Forslagets § 33, næstsidste Stk.