12
Venner, med et Reb af Halm om Halsen. Hun var klædt paa en landlig, temmelig moderne Maneer, og saae slet ikke ilde ud. Ægtemanden, der stod ved Siden af hende ligeledes paa en Forhøining, falbød hende med de Ord: "Jeg byder Eder her min Kone, Mary Anna Thompson, født Williamson, til Salg og agter at overlade hende til den Høiestbydende. Mine Herrer, det er hendes Ønske ligesom mit, at vi skulle skilles ad for stedse. Hun var mig kun en Slange i Barmen. Jeg tog hende til min Trøst og til mit Huses Bedste, men hun blev min Plageaand, en Huusforbandelse, en Natteravn og en Dagdjævel. (Stor Latter). Mine Herrer, jeg taler Sandhed af ganske Hjerte, naar jeg siger: Gud bevare os for urolige Koner og lystige Enker. (Latter). Vogter Eder derfor som for en gal Hund, en brølende Løve, en ladt Pistol, Cholera morbns, Bjerget Ætna eller nogetsomhelst pestilentialsk Phænomen i Naturen. — Nu har jeg viist Eder min Kones slemme Side og sagt Eder hendes Feil og Skrøbeligheder; jeg vil nu vende hendes Glands- eller Solside ud og forklare hendes gode Egenskaber. Hun kan læse Fortællinger og malke Køer, hun kan lee og græde med den samme Lethed, hvormed I drikke et Glas Ale, hun kan gjøre Smør og skjælde Pigen ud, hun kan synge Moor's Melodier og kruse sine Strimler og Kapper; hun kan
