16
Hos Indianerne maae Konerne forrette det haardeste Arbeide og Sydhavsindianerne, fortæller Lichtenberg, ere i den Grad fortrolige med at see Konen slæbe Byrder efter Manden, at de begyndte at gjøre Cour til Cooks Tjener, da de saae ham bære Noget af hans Herres Tøi efter ham. De antoge ham simpelthen for en Trælqvinde.
I Guyana maae Damerne bære Hunden efter deres Herre, naar Gemalen gaaer paa Jagt; de stakkels Dyr kunde jo blive trætte, og er det Hvalpe, som skulle læres til, maa Gemalinden give dem Bryst underveis.
Hos Samojederne tør Konen ikke blot ikke spise ved sin Herres Bord, men han værdiger hende aldrig et Ord, og Gud trøste hende, hvis hun ikke formaaer at læse i hans Ansigt, hvad hans Hjerte begjærer. Skal hun aflæsse Slæden, maa hun ikke gjøre det anderledes end ved at krybe ind mellem Stængerne, mellem hvilke Rensdyret gaaer, og skal hun om paa den anden Side af et langt Slædetog, maa hun ikke gaae ind mellem to Slæder, men maa løbe rundt om hele Rækken.
Den pythagoræiske Philisoph Secundus giver følgende Definition af det, vi kalde Fruentimmer. Hun er, siger han: Viri desiderium (en Naturnødvendighed for Manden), fera contubernalis (en desperat
