Side:Billedbog uden Billeder.djvu/26

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

20

brunt!” Det vilde blive et herligt Maleri! Han opfattede det, som Speilet opfatter Billedet, og imidlertid fløitede han en Marsch af Rosini. Den sidste som kom, var en fattig Pige, hun hvilede sig ved Kjæmpegraven, satte sin Byrde, det smukke, blege Ansigt hældede sig lyttende mod Skoven, hendes Øine funklede da hun saae mod Himlen ud over Havet, Hænderne foldede sig, jeg troer hun læste sit „Fader vor.” Selv begreb hun ikke den Følelse, som gjennemstrømmede hende, men jeg veed, at gjennem Aar vil mangen Gang dette Minut, med Naturen rundtom, langt skjøunere, ja mere tro, end da Maleren nedskrev den med bestemte Farver, staae i hendes Erindring. Mine Straaler fulgte hende, til Dagskjæret kyssede hendes Pande!”