— 111 —
De mig vel nok i Korthed at gentage de føromtalte Kendsgerninger for Dem. Man har saa godt af Repetitioner, de styrker Oversigten.
Jeg traf altsaa sammen med disse Mennesker, og da jeg netop manglede Omgang, besluttede jeg at knytte mig nærmere til dem. Det lykkedes mig let at komme i Forbindelse med Doktoren, der paa dette Tidspunkt befandt sig i en pinlig Forlegenhed: den Datter, som han for Selskabs Skyld ønskede at beholde, havde faaet Udlængsler. Ikke desto mindre stolede denne forhærdede Egoist paa, at han kunde overvinde selve Naturen og tilbød mig derfor velvilligst Datteren i det Haab, at hun snart vilde trække sig tilbage fra en saa afskyelig Kærlighed.
Desværre er vi jo alle Mandfolk for Vorherre.
Jeg bestemte mig til, efter de mest æstetiske Principper, at lære Datteren, hvilken Magt Kærligheden er. Maaske har De af mine Breve faaet det Indtryk, at jeg selv var greben af denne Naturens Datter. Naa,
