— 20 —
var en blaakjolet Dame fra den nærliggende Købstad; hun snoede sin Arm ind i min, dansede med mig og lod sig traktere med Sodavand. I et mørkt Lysthus lyste hendes Øjne og hun faldt mig om Halsen. Og da jeg forstod, at hun ønskede at vide, hvorledes Hovedstadskys smagte, gjorde jeg hendes Læber denne kælne Indrømmelse.
Fra det Øjeblik følte hun sig som lænket til min Arm, og derved fik jeg at vide, hvorledes man opfattede Erotik i Landsbyen. Tilsidst tvang hun mig til at spasere i Maaneskin over Lyngen. Paa Turen sagde hun ikke noget, men gik med bøjet Hoved.
Ikke desto mindre faldt ogsaa hun ud til at være grumme udspekuleret, idet det viste sig, da vi kom tilbage til Kroen, at hendes Faders Vogn var kørt. Hun forlangte med paatrængende Næsvished, at jeg skulde følge hende til Købstaden, medens jeg fralagde mig ethvert Ansvar, for at hun var kommen for sent.
Snart var hun grædefærdig, jeg rasende. Der var én Mil til Købstaden og altsaa ogsaa én tilbage!
