Side:Breve fra Ensomheden.djvu/23

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

— 19 —


Gang var hans Smil veget for en vis indtrængende Tone i Stemmen.

Nu maatte jeg komme! De forbittrede Gæster havde svoret paa, at de ønskede at se mig i deres Midte. De havde mumlet om uforskammet Københavner, Hovedstadsflab og deslige. Min Vært fremførte disse Udtryk med en beklagende Hovedrysten, og idet han langsomt trak sig tilbage til Døren, erklærede han, at han ikke kunde indestaa for, at de fulde og af deres Damer ophidsede Kavalerer ikke vilde trænge ind i mit Værelse og forlange mig udleveret.

Rystende og bævende lod jeg mig ved min Værts Arm føre ned i Krohaven, hvor manges ligegyldige Miner og min Værts hoverende Smil overbeviste mig om, at det hele havde været en Krigslist fra enkelte Damers Side.

Min altid smilende Vært trak mig nu ind i Stimlen, og før jeg vidste et Ord af det, var jeg forestillet for en halv Snes Pigeansigter, som det heldigvis senere paa Aftenen lykkedes mig at reducere til et enkelt, særlig ubarmhjertigt. Dettes Ejerinde