Side:Breve fra Ensomheden.djvu/22

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

— 18 —


den Fnisen, der løb fra Pigemund til Pigemund, fik mig skyndsomst til at retirere.

Da Dansen var begyndt, sad jeg og glædede mig over min Ensomhed.

Pludselig hørte jeg Snakken ude paa Gangen.

»Er han ikke sød?« hviskede en kælen Pigestemme. »Sikken no'en Øjne, hva'! Bare han vilde komme ned og danse.«

Her faldt en anden Stemme i med en Fnisen, og jeg hørte begge Damer forsvinde ned ad Trapperne.

Et Øjeblik efter stod min Vært i mit Værelse, meget forlegen, men meget smilende. Han slog ud med Haanden og sagde, at Dansen var begyndt og betroede mig, at de unge Damer vist gærne saa mig dernede. »For saadan en Hovedstadsherre,« sluttede han, »har jo altid særdeles gentile Manerer.«

Jeg svarede kort og godt, at jeg maatte renoncere paa Fornøjelsen, da jeg ikke ønskede at gøre lokale Bekendtskaber.

Derefter f rsvandt min Vært, men et Øjeblik efter viste han sig igen, og denne