— 32 —
»Er De uafhængig? Jeg mener ikke rig. Men uafhængig?«
Jeg saa forbavset paa ham. Men hans Ansigt var alvorligt som en af Gravstenene derinde. Og da han gentog sit Spørgsmaal, svarede jeg, forlegen som en Skoledreng:
»Uafhængig — Ja—a! . . . .«
»Men er De gudsfrygtig?« spurgte han igen.
»Nej!«
»Intelligent?«
Jeg tillod mig at bemærke, at det vilde han lettest ved Selvsyn kunne overbevise sig om, men foreløbig havde han ikke skaffet mig Lejlighed til at vise mine heldige Egenskaber.
Han kom nærmere.
»Naa ja, undskyld!« sagde han saa. »Det kunde jo være, at vi to kunde faa nogen Brug for hinanden. Sig mig — er De gift, forlovet eller forelsket?«
Jeg standsede forfærdet. Var Manden da sindsyg? Gik jeg med en sindsyg paa den vildende Hede Klokken tolv om Natten? Alleslags Spøgelseshistorier og uhyggelige
