Side:Breve fra Ensomheden.djvu/44

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

— 40 —


for at drage Næring og suge Honning af hans Erfaringer. Tidlig paa Formiddagen begav jeg mig derfor afsted.

Undervejs tumlede jeg med alskens Spekulationer — Doktoren vedrørende. Jeg tilstaar imidlertid, at mine løbske Tanker nu og da gjorde et Sidespring til Datteren. Det ukendte og anelsesfulde har jo engang en egen, uimodstaaelig Interesse. — Min medfødte Skarpsindighed kom med et Suk snart til det Resultat, at Skønhed ikke kunde være denne Dames mest forførende Egenskaber. Hun maatte sikkert være altfor grim for denne Verden, siden hun kunde udholde en for hendes Alder saa usædvanlig Ensomhed. Imidlertid bragte det Ord Ensomhed mig til at studse. Havde jeg ikke selv søgt Ensomhed af egen, fri Vilje. Hvem kunde vide! Hun var dog maaske ganske tiltalende.

Jeg konstaterer, at denne Tanke vakte en vis Glæde i mig, og at jeg fra dette Øjeblik forstærkede mine Skridt.

Da jeg var naaet op til Kragereden, mødte jeg en Mand, som hilste paa mig og gav sig i Snak med mig.