— 48 —
at blive styrket og forynget og havde mindst af alt ventet at blive betragtet som Urostifter og Fredsforstyrrer. Herregud, hvorfor keder De mig med Deres dumme og latterlige Trusel? Hvad Ret har De til at forstyrre mig i min stille Ensomhed?
Jeg følte mig ganske rørt over mine egne Ord. Jeg greb Malerens Haand.
»Tvivler De endnu?« sagde jeg. »Har De ikke ganske misforstaaet mig?«
Nogle Minutter efter var vi forsonede, og Maleren vendte atter Baaden. Inde fra Land, lige udfor os, lyste Dr. Franks Villavinduer i Solen, og vi styrede mod et lavt Bolværk, der strakte sig frem i lige Linje med Villaen og Baaden.
Da vi var komne ind under Kysten begyndte Maleren igen:
»De skal forresten tage Dem iagt for Dr. Frank. Han er en uforbederlig Egoist og desværre praktisk nok til at virke generende. Han skaffer mig saamænd stadig meget Bryderi. — Naa, jeg venter, det skal lykkes mig at faa ham gjort uskadelig. Min
