— 56 —
hjem til mig. — Hvorlænge bliver De her paa Egnen?«
»Det kan jeg ikke sige Dem, Dr. Frank! Jeg bliver her saalænge til min Ensomhed begynder at kede mig, og det vil afhænge af Vind og Vejr og meget andet.«
»Ja saa.« sagde han. »Kom saa kun med.«
Paa Vejen talte vi ikke. Nu og da smilede Doktoren, nu og da syntes han gravalvorlig. En enkelt Gang klappede han mig paa Skulderen og lo himmelhøjt. Jeg gik stille og glædede mig over mine psykologiske Evner, der uden stor Anstrængelse havde bragt mig, hvad jeg vilde.
Nærved Villaen mødte vi et Tog af Bønderpiger og Bønderkarle, som fine og pyntede traskede mod Købstaden, hvor der skulde være Marked. Da Toget var kommet os forbi, vendte Doktoren sig mod mig, og medens et Smil bredte sig over hans Ansigt, sagde han:
»Se engang, hvor flunkende fine, de ser ud udvendig. Nu tænker de ikke paa det
