Side:Breve fra Ensomheden.djvu/61

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

— 57 —


Snavs, de allesammen gaar med mellem Tæerne.«

Vi var nu komne til Havelaagen, som han aabnede med en stor og bred Nøgle. Vi gik gennem Gange, der var hegnede med blaa og duftende Lavendler, og som snoede sig fra Blomsterbed til Blomsterbed mod Villaens hvide Portal. Her tumlede han med forskellige Laase. Tilsidst sprang Porten op, og gennem en kølig Forsal, hvis guirlandebehængte Vægge røbede kvindlige Hænders Syslen, traadte vi ind i et lille Værelse, hvis faa men stilfulde Møbler bestod i et smukt Egetræsbord med tilhørende Stole, et Klaver og endelig et Bogskab, der var skudt ind i et dybt Hjørnes Halvmørke.

»Sæt Dem ned,« sagde min Vært og trak en Stol frem. »Det har maaske undret Dem …«

Her afbrød han sig selv, idet han gik hen og slog det aabentstaaende Klaver i. Saa fortsatte han:

»Det har maaske undret Dem, at jeg har bedt Dem om et Møde efter vort Kirkegaardsstevne. Jeg selv er ikke fri for at