— 63 —
»I dette Øjeblik bør De huske paa,« svarede Doktoren, »hvad jeg før bemærkede om Deres ungdommelige Blods noget for hastige Opbrusen. De maa erindre, at det blot er et Forslag, som jeg kun efter stor Overvejelse selv har kunnet gaa ind paa. Synes De ikke om Forslaget, kan De gaa, jeg har da ingen Brug for Dem. Synes De om det, vil De maaske komme til at eje Minder, De ikke har drømt om og som mange sikkert vilde misunde Dem!«
»Hvad mener De da?« spurgte jeg noget stammende.
»Jeg ønsker, at De lærer min Datter det eneste, jeg ikke har kunnet lære hende. De skal gøre hende bekendt med Kærligheden. Jeg ønsker endvidere, De skaffer hende et Barn, der kan bringe hende til at fuldbyrde sine moderlige Pligter.«
Jeg blev ganske hed i Hovedet:
»Jeg ved ikke, om jeg skal opfatte dette som et Frieri fra Deres Datters Side?«
»Naa, naa!« tyssede Dr. Frank. »Lad os være alvorlige. Det er virkelig en Sag af yderste Vigtighed for mig, og jeg skal
