Side:Breve fra Ensomheden.djvu/68

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

— 64 —


sige Dem hvorfor. Jeg sætter ikke Pris paa, at min Datter løber bort med den første, den bedste Malermester her fra Egnen. Derfor maa jeg benytte Lejligheden. Da jeg traf Dem, opdagede jeg straks, at De egnede Dem til det Brug, jeg vil gøre af Dem. Derfor sender jeg nu Bud efter Dem og foreslaar Dem mine Betingelser: De bibringer min Datter den Illusion, at De elsker hende, og vækker desuden hendes Kærlighed ved de Midler, der staar til Deres Raadighed. Fremdeles ønsker jeg hende et Barn, hvad De vel nok er i Stand til at skaffe hende. Til Gengæld giver jeg Dem min unge og smukke Datter, der sikkert nok vil kunne forsøde Dem Ensomheden herude.«

»Men det er jo ganske latterligt!« afbrød jeg. »Hvis jeg nu slet ikke synes om Deres Datter?«

»Lad os blot være Mennesker, unge Mand! De er jo ogsaa et Mandfolk. Vi ved godt begge, at man ikke saadan hver Dag faar en ung Kvinde foræret. Det værste vilde sandelig være, om De gik hen og forelskede Dem i hende.«