Spring til indhold

Side:Breve fra Ensomheden.djvu/74

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

— 70 —


Prinsen, der kom og befriede Prinsessen fra den lange Dvale.

Prins, købt Elsker, lejet Forfører — disse tre Begreber steg mine Tanker ned af som af ligesaa mange Trappetrin. Blodet brændte i mine Kinder; jeg følte mig træt, ensom, forladt.

Men tilhøjre for Vejen laa den hellige Lund og vinkede mig ind til sin Kølighed. Jeg rev nogle lange Brombærranker, der spærrede mig Adgangen, tilside og krøb gennem den saaledes dannede Aabning derind. En mild Fred slog mig i Møde, og da jeg ikke langt borte opdagede en Mosbænk, skyndte jeg mig derhen.

Længe sad jeg her. Løvhangets lyse Drapperier vuggede sagte over mit Hoved. Jeg forsøgte at bringe mig selv i denne sublime Tilstand af ubevidst Længsel, som vederkvæger Sjælen og dræber alle Tanker. Forgæves! Samtalen med Dr. Frank vældede ind over mig som en Bølge. Jeg huskede hvert af hans Ord, enhver ubetydelig Betoning og følte det som en Skam, at jeg havde fundet mig rolig i at høre paa denne