— 73 —
Taage. Førend jeg mærkede det, skød i Taagen omkring mig sære og fantastiske Skikkelser op. Jeg vilde vige tilbage, men kunde ikke. Jeg saa mig omringet af Kvindeskikkelser, der drog en Tryllering tættere og tættere om mig. Jeg vaklede og faldt, ødelagt af Mathed og Sult. Da syntes jeg, Kvinderne bandt mig og slæbte afsted med deres Bytte over Stok og Sten. Jeg følte Blodet risle ned over min Krop og mærkede skarpe Sten i mit Kød. Tilsidst førte de mig ind i Skoven og kastede mig paa en Myretue.
Da jeg vaagnede den næste Morgen, var jeg saa ør og mat, at jeg næppe kunde slæbe mig afsted, og jeg naaede først hen paa Aftenen Kroen, hvor min forskrækkede Vært bragte Liv i mig ved Hjælp af nogle bidende Kognakstoddyer. Jeg spurgte ham straks, om der var kommen Bud fra Dr. Frank. Heldigvis var dette ikke sket. Derimod fortalte han mig, at min Ven Maleren, som han vidste, jeg havde været ude at sejle med, var rejst bort en fjorten Dagstid til Hovedstaden, vistnok i Forretninger.
