Side:Breve fra Ensomheden.djvu/78

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

— 74 —


Da han havde fortalt mig dette, rejste jeg mig og gik op paa mit Værelse. Et Lettelsens Suk løftede sig fra mit Bryst: Maleren var altsaa borte!

Underlig nok bragte denne Meddelelse mig min Sikkerhed tilbage. Da jeg var kommen i min gode Seng, følte jeg den gamle Ligevægt i mit Sind. Med en behagelig Mathedsfølelse greb den Tanke mig, at jeg jo saa egenlig godt kunde gaa ned og besøge Dr. Frank og hans elskværdige Datter.

Ti i værste Fald er man da Gudskelov selv Herre over sine Sanser.

Maaske trængte dette Brev til flere Kommentarer, men de sidste Dage har taget saa meget paa mine Kræfter, at De maa have dem til Gode.

Vær hilset fra Ensomheden, kære Veninde, De som lever i Sus og Dus!