Side:Breve fra Ensomheden.djvu/84

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

— 80 —


til det Resultat, at det er hans Pligt ogsaa at opdrage sin Datter paa dette Punkt.

Og er hans Metode ikke sindrig valgt? Ligger der ikke en vis Finfølelse og Forstaaelse over hele dette Eksperiment? Fri for alle Kulturbaand lader han hende nyde sin unge Kærlighed. Ingen barske Vinterstorme truer hendes Hjerte. Ingen Braad vil blive tilbage og ødelægge den Moderstolthed, som i henrykt Undren vil vaagne i hendes Sind. Ja, hvem kan vide! Maaske vil Faderens dybe Ømhed blive hende dyrebarere fra dette Øjeblik. Vil han ikke ganske vinde sin tabte Datter tilbage?

Og endelig, kære Veninde, har han ikke valgt med Smag?

Hvor klog og omhyggelig han dog er. Hvor hun er fin og sød. Jeg synes næsten, jeg holder af dem begge to og beklager kun, at jeg snart skal skilles fra dem igen. Det forekommer mig, at vi passer saa godt sammen!

Nu da jeg afslutter dette Brev, kommer jeg til at tænke — ikke paa Dem, jeg beskæftiger mig overhovedet kun med Dem