97
lidet eller saa meget deraf, som jeg vilde. Og min Tro blev Mindre end Lidet.
Min Moder ældedes; men Aarene syntes ingen Magt at skulle faa over hende. Hun vedblev at være smuk, hun vedblev at være den fuldendte Dame, almindelig beundret. Altid havde hun været from; nu blev hun hellig, og lagde an paa at gjøre mig hellig. Men saa vidt strakte hendes Magt sig dog ikke. Hun bragte det aldrig videre med mig, end at jeg for hendes Skyld iagttog christelig Skik og Sædvane. For min egen i Skyld iagttog jeg Anstanden under alle Udskejelser.
Og hermed er jeg færdig. Det faldt haardt nok at komme til Ende med disse Bekjendelser. Ikke maa, Du tro, at jeg har havt nogen egentlig Tilfredstillelse deraf. Men imidlertid, jeg har dog ligesom en Følelse af, at det lettede. Og det er allerede Meget.
