Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/332

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

318

hvorpaa Slagene nu for Tiden bleve afgjorte. Med idelig Studsen hørte han paa mig.

Men hans fulde Interesse og Tillid lykkedes det mig dog først at vække, da jeg, paa nærmere Foranledning fra hans Side, kom ind paa Kapitlet om mit Ophold i Sevennerne, og de fra samme udløbende yndige Høje, som bære det betegnende Navn af Côte d'or. Ved Beskrivelsen af disse Egne og hvad jeg der havde oplevet, kunde jeg ikke noksom gaa i det Smaa og Enkelte. Han lod Spørgsmaal følge paa Spørgsmaal; men der lod til at være eet Spørgsmaal, som bestandig svævede ham paa Læberne, men som han ikke trøstede sig til at komme frem med. Endelig naaede jeg paa min Bjergvandring i Erindringen Slottet Roux. Da jeg nævnte dette Navn, ligesom foer det igjennem ham; derefter blev han ganske stille, og lyttede med aandeløs Opmærksomhed til min Fortælling.

Om Slottet Roux var der Meget at sige. Og da jeg mærkede, i hvor høj Grad det vakte hans Deeltagelse, undlod jeg ikke at fortælle baade Løft og Fast. Det er et ældgammelt Bjergslot, i den nyeste Tid restaureret efter den oprindelige fantastiske Plan. Det bliver nemlig, hvad der kun sjelden er Tilfældet ved disse gamle Borge, ikke alene holdt i Ære af sin Besidder, men ogsaa beboet af ham en længere Tid om Aaret. Familien er meget gammel; men det oprindelige Navn Roux har maattet vige for et andet, ikke ubekjendt i Frankrigs Annaler.