385
følgelig ogsaa Musiken. Man troer at høre, og saa dandser Man. Det var for det Meste Strauß'iske Valtse, Man spillede. Men da jeg tilfældigviis kom til at see Musikanterne i Papirerne, sandt jeg til min Forbauselse, at de istedetfor Dandsekomponisten Strauß' Noder havde Theologen Strauß' Skrifter liggende opslaaede for sig.
Dametoiletterne vare straalende. Mindst et Par Aarhundreders Moder vare repræsenterede. Ved denne Forskjellighed i Dragter kom Ballet paafaldende til at ligne en Maskerade. Men paa den anden Side kunde Intet mindre ligne en Maskerade. Hele Stadsen og Pragten var nemlig gjennemsigtig. Man saae, uagtet alt Paahæng, overalt det rene, nøgne Menneske for sig. Det var tillokkende nok; der var dejlige Skikkelser i Mængde. Men lad os ikke tale derom! Heri Helvede har jo Tillokkelsen mistet hele sin Nerve.
Man vilde have mig til at dandse; men jeg var dog klog nok til ikke at gjøre mig til Nar paa mine gamle Dage. Jeg deeltog kun i en Polonaise, og det var unægtelig Noget af det Interessanteste, jeg har oplevet, saavel i Verden som i Helvede.
Vi spadserede den store Sal rundt, og skiftede a tempo Damer, saaledes, at vi fik Lejlighed til at præsentere os for og vexle nogle Ord med alle tilstedeværende Skjønheder. Det gav en højst mærkelig Afvexling, ja, uden Lige. Til Lettelse for Orienteringen og den selskabelige Omgængelse er det heri Helvede Vedtægt, at Man ved alle større Forsamlinger bærer sit Dødsaar
