35
efterabe, hvad han har kjendt i Verden, til at gjøre efter, hvad han med syndig Forkjærlighed har gjort i Verden. Og Enhver kan saa det, som han vil; han behøver kun at forestille sig en Ting, saa er den der. Lidenskaberne og Lysterne regjere her ganske som i Verden, kun saa meget frygteligere, som Stoffet fattes dem. I Verden vare de nok saa smukt iførte Kjødet; saa vild og hæslig deres Iid end var, saa var den dog i det Mindste naturlig. Men her ere de ligesom Beenrade, der i deres kjødelige Drifter byde al Natur Trods, som ville Alt, hvad de engang have villet, men i Virkeligheden Intet formaa uden at vise Tænder ad hinanden. Al Idræt heri Helvede er huul og tom, uden al Sandhed og Virkelighed, uden al Tilfredstillelse. Men det er netop Helvedes Straf og Pine, at vi ere nødte til at frembringe dette Forfængelighedens Væsen omkring os, at vi ere nødte til at hengive os i denne dræbende Tomhed, ak, saa nødig vi end ville. Om end Erkjendelsen af det Tomme og Forfængelige er nok saa levende, om end Modbydeligheden er nok saa stor, vi maa føje og bøje os, vi maa uden Ophør prøve paa at være, hvad vi engang vare.
Naar en Hob Aander blive enige om: — her skal være en Stad, — saa er der en Stad. Enhver frembringer Sit, ifølge sit Væsens ejendomlige Drift, saa er Staden færdig. Naar de saa fremdeles blive enige om: — her skal der ligge en Kirke, her et Theater, og her skal være Promenade, hist skal der ligge en Skov
