44
kommenhed, der er ligesaa piinlig som forunderlig. Men. hvad der engang ligesom blev mit Væsen paahængt, det er ganske borte. Kundskaber, Indsigter, Færdigheder ere svundne tilligemed alle Mammons og Kjødets Herligheder. Det er ikke saa underligt, at denne Følelse af Nøgenhed vedbliver at være saa levende hos mig.
Ja, kun mig selv har jeg beholdt tilbage. Og naar jeg undersøger, hvad dette mit Selv indeholder, saa finder jeg: et brændende Nag, som aldrig vil blive udslukt; glødende Begjærligheder, som aldrig ville blive tilfredstillede; en daarlig Længsel efter det, jeg har forladt, og som ikke er til for mig længer; en umaadelig Mængde af store og smaa Minder, som for største Delen foraarsage mig ulidelig Kval, og som tilhobe ere bittre og smertelige. Der har Du mig, som jeg er, — o min Gud, min Gud, i Helvedes Pine!
