571
Ved næste Dagskjær begynder Byggeriet saa forfra igjen. Dog, ikke ganske forfra; thi Substructionerne ere givne, i sig selv et Kæmpeværk, som overgaaer al menneskelig Forestilling. Hvorfra disse stamme, veed Man ikke saa nøje; Man mener, fra selve Djævelen. Vist er det, denne Grundvold er sikker, giver ikke en Haarsbrede efter. I alle Retninger er den gjennembrudt og gjennemkrydset af Huler og Galerier, som tjene Arbejdsfolkene til Vaaning. Jeg veed intet Bedre at sammenligne disse Huler med end de vel bekjendte Katakomber.
Paa dette Fundament bliver Staden opført. Samtlige Statsmænd i Helvede have her faaet Bygherretjeneste. Af Arbejdsfolk er der en mylrende Overflødighed; i Millionviis strømme de sammen fra hele Helvede, og bringe Materialet med sig. Jeg kommer herved til at tænke, ikke længer paa Katakomberne, hvori jeg nys meente at have fundet en saa træffende Lignelse, men paa en Bikube. Det er et lignende Instinkt som Biernes, der samler disse talløse Sjæle i en fælles Bestræbelse, og sætter dem i travleste Virksomhed.
De bringe Materialet med sig. Hvor ofte har Du ikke i Verden hørt disse og lignende Talemaader: — Der ligger mig en Steen paa Hjertet — der faldt mig en Steen fra Hjertet. —? O, min Ven, disse Talemaader ere farlige Ting, saa uskyldige de end kunne lade! I Verden er det kun en Talemaade med disse Steen; men heri Helvede er det fuld Sandhed og Virkelighed. Hver Svig, Uretfærdighed, Ubarmhjertighed,
