Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/587

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

573

mand, og Man fødes til at være Fyrste; men Man kan ikke være Statsmand uden at paatage sig en god Deel af Fyrstens Ansvar, og Statsmand bliver Man kun ved sit eget frie Valg. De vidste, hvad de gik ind til, og have ingen Undskyldning. Millioners Velfærd holdt disse Mennesker i deres Hænder; de raadede for Lykke og Ulykke, for Liv og Død, ikke alene hjemme, men ude. Hvorledes brugte de denne store og udstrakte Magt? Isandhed, underlige Mennesker, disse Statsmænd! De synes at tro, at Alt er dem tilladt i den Stats Interesse, eller endog blot i det Dynasties Interesse, som de tjene, eller — nu slipper endog Fodfæstet — blot i den abstracte Politiks Tjeneste. De øve Politik kun for Experimentets eller for Spillets Skyld. De tro sig ophøjede over alle moralske Love, og ligesom forudsætte, at Gud engang vil dømme dem særskilt efter en anden Lov, et Slags Opportunitetslov. Uretfærdighed, Svig, Forræderi og Vold ansee de ligefrem for Pligter enten mod sig selv eller mod Samfundet, og de agte ikke Blodet og Veeraabet af Tusinder under Udførelsen af disse formeentlige Pligter. — Underlige Mennesker! gjentager jeg. Og en underlig Verden, som hylder dem, tiljubler dem Bifald! — Heri Helvede er det blevet klart, at de største Misgjerninger i Verden begaaes i den saakaldte højere Politiks Tjeneste, og at de største Misdædere findes blandt denne Politiks bestjernede Udøvere.

Hvilke Steenmasser dog disse Politikere kunne vælte