574
af sig! De førsømme heller ikke nogen Lejlighed til at gjøre det. Men deres egentlige Gjerning er Bygmesterens, er at lede Arbejdet af disse Millioner Hænder, som i hvert Nu levere Millioner Steen.
Men det har sin store Vanskelighed. Der er nemlig Tusinder af Bygmestere, som bygge Hver paa sin Maade og efter sin Plan. Ikke To kunne blive enige, ikke engang de, som bygge lige ved Siden af hinanden. Men nogle ere adskilte ti eller tyve Miil i lige Retning. Stadens Omfang — erindre Dig, at det er een Bygning — vilde herefter være at anslaa til henved halvtredsindstyve Miil. Men Du maa ingen Vægt lægge paa denne Angivelse; det kan gjerne være saare vidt fejlet. Paa hver lille Deel af denne uhyre Omkreds er der en Politiker eller Bygmester, og han bygger raskvæk fra Haanden, uden at bryde sig hverken om Naboen tilhøjre eller tilvenstre, endsige om sine fjernere Kolleger. Under disse Omstændigheder, det giver Fornuften, har det sin store Vanskelighed, for ikke strax at tale om Umuligheden, at faa Staten færdig. Jeg siger Staten med velberaad Hu, og ikke Staden. Thi ikke alene en Stad vil Man bygge, men begrunde en Stat, en Mønsterstat naturligviis, en Univerfalstat. Det er det Første. Naar Staten er færdig, vil Man vælge en Konge; det er det Andet. Saavidt er der en fuldkommen Enighed. Det er derfor, Man seer denne Mængde af Konger uden Land vanke omkring i Omegnen af Uretfærdighedens Stad. Man har Brug for
