162
B. Om Rigsdagens Myndighed med Hensyn til extraordinaire finantsielle Dispositioner.
§ 120.
Efter det tidligere Udviklede, s. navnlig 5 117 , maa intet Foretagende, der medfører Indtægt eller Udgift for Statskassen , finde Sted, medmindre det for saa vidt har Hjemme] i Finantsloven. Reglen er altsaa ikke, at ethvert Foretagende af iinantsiel Betydning kræver Rigsdagens Samtykke gjennem Finantsloven, men kun , at den med samme forbundne Indtægt eller Udgift maa bevilges ved Finantsloven. Ved Siden heraf tilkommer der imidlertid Rigsdagen en Medvirkning 'ved extraordinaire iinantsielle Dispositioner, og i mange Tilfælde vil endog en særskilt Lov være nødvendig for at hjemle en saadan.
1. Ifølge Grl.547 , s. Grl. 1849 5 51, Ford. 1855550, Grl. 1863 5 52, kan ingen Staten tilhørende Domaine af- hændes uden ifølge Lov, hvorved maa antages tænkt paa en sædvanlig , af Rigsdagen vedtagen og af Kongen stad- fæstet Lov, saa at en Bemyndigelse til Af hændelsen gjen- nem Finantsloven ikke er tilstrækkelig. Begrebet om en Domaine er ikke let at bestemme. Som væsentlige Mo- menter i samme maa man uden Tvivl fordre, at den paa- giældende Eiendom er en fast Landeiendom, samt at dens Erhvervelse er foregaaet under saadanne Omstændigheder, at den maa antages for bestemt til at udgiøre en ved- varende Del af Statsformuen. Til Domainer kunne derfor ikke henregnes Kjøbstadbygninger, ei heller saadanne Jorde- godser, som Staten har maattet overtage for Gjæld, og som derfor ikke kunne antages for bestemte til at udgjøre en vedvarende Del af Statsformuen, s. Lov om Tillægsbevilling 3. Mai 1867 53, Ei heller antages saadanne mindre Eien- domme, som ere indkjøbte til Embedsboliger eller Embeds- jord, at burde henregnes til Domainer. Man synes herefter til Domainer at maatte henregne saadanne J ordegodser, Skove og andre Landeiendomme, som fra ældre Tid have været
