Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/174

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

166

Marts 1867, Overtagelse af Livrenter paa Statskassen, s. Lov 27. Jan. 1852 § 1, Fastsættelse af extraordinaire Pensioner eller Understøttelser, s. Pensionslov 5. Jan. 1851 § 2 i Slutningen og 5 6, 24. Febr. 1858 § 2 i Slutningen og § 8, Lov 11. Mai 1866, 24. Marts 1865, 14. Juni 1867, mfl. Ligeledes kan det her erindres, at Civillisten og Appanager ifølge Grl. §§ 9 og 10 blive at fastsætte ved Lov, s. ogsaa Love om Brudeudstyr 26. Mai 1863, 18. Dec. 1866. Nogen ganske bestemt Regel for, i hvilke Tilfælde en særlig Lov er fornøden, kan i Øvrigt ikke opstilles, og Praxis er tilbøielig til i temmelig vidt Omfang at anvende en saadan, s. f. Ex. to Love 24. Febr. 1858 om Udbetaling til Kapitain Sødring og General Krogh.


C. Om Rigsdagens Virksomhed med Hensyn til Statsregnskabet.

§ 121.

Kontrollen med Finantslovens Overholdelse og Finantsernes forsvarlige Bestyrelse finder navnlig Sted ved Prøvelsen af Statsregnskabet, der ligesom Finantsloven er aarligt. Denne Prøvelse er ved Grl. § 50 udelukkende overladt Rigsdagen, s. derimod Forfl. 1855 § 55, Grl. 1863 § 57. Rigsdagens Behandling af Statsregnskabet forberedes ved en detailleret Prøvelse af særegne, lønnede Revisorer, s. Grl. § 50, og indskrænker sig derefter væsentlig til at prøve de fra disse fremkomne Indstillinger, skjøndt saadanne naturligvis ogsaa selvstændig kunne gjøres af det nedsatte Udvalg eller enkelte Rigsdagsmænd.

1. Hvert Thing udnævner to Revisorer, s. Grl. § 50, ved hvilket Valg Thinget ikke er indskrænket til sine egne Medlemmer. Udnævnelsen pleier at skee paa et Aar, men der er i Øvrigt efter Grundloven Intet til Hinder for, at den kan skee paa længere Tid. Ifølge Grl. § 50 skulle Revisorerne have en Løn, hvis Størrelse fastsættes af Thinget, og som derefter maa opføres paa Finantsloven.[1] Skjøndt Revisorerne udvælges af hvert Thing for sig, danne de en


  1. Rettebladet: "Statsrevisorernes Løn opføres ikke paa Fiantsloven, men den afholdes af den til Rigsdagen bevilgede Sum, hvilken Bevilling i det Hele taget har en særegen Karakter."