Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/203

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

195

tredie Behandling, s. Forretningsorden for Folkethinget § 12, for Landsthinget § 14.

Ved tredie Behandling, der ikke maa finde Sted før 3 Dage efter den anden Behandlings Sletning, forelægges Lovforslaget i den Form, hvori det er vedtaget ved anden Behandling, s. derimod Forfl. 1855 § 45. Hensigten med den tredie Behandling er navnlig at rette indløbne Mangler, forbedre Redaktionen og give Leilighed til atter at faae prøvet saadanne Spørgsmaal, der ved anden Behandling ere afgjorte med en tvivlsom Majoritet. Retten til at stille Ændringsforslag, s. den afvigende Regel i Forfl. 1855 § 45, er derfor her indskrænket til Udvalget, vedkommende Minister og et vist større Antal Medlemmer[1]). De stillede Ændringsforslag, de Paragrapher , hvortil de ere stillede, og Lovforslaget som Helhed forhandles under Et eller i Afsnit efter Formandens Bestemmelse, og Ændringsforslagene bringes under Afstemning. Efterat derpaa en af Sekretairerne under Formandens Ledelse har affattet Lovforslaget i Henhold til samtlige foregaaende Afstemninger, oplæses det, forsaavidt Formanden finder det fornødent, og sættes endelig til Afstemning i dets Helhed, s. Forretningsorden for Folkethinget § 13, for Landsthinget § 15[2]).

3. Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Thing, bliver det i den Form, hvori det er vedtaget, af Thingets Formand at tilstille Formanden for det andet Thing med Anmodning om at forelægge det for samme, s. Grl. § 53, Forretningsorden for Folkethinget § 14, for Landsthinget § 16. Ønsker man her Lovforslagets oprindelige Form estimeret, kan dette kun skee gjennem Ændringsforslag. Af den anførte Bestemmelse i Grl. § 53 er det en Følge,

  1. Efter Landsthingets Forretningsorden § 15 gjælder den samme Regel for Underændringsforslag, hvorimod disse i Folkethinget kun behøve en Forslagsstilier, s. Folkethingets Forretningsorden § 22.
  2. For Landsthinget: Vedkommende er Fremgangsmeaden dog lidt afvigende herfra.

 

13*