226
mand kun komme til Anvendelse, naar det skeer under Udførelsen af Vedkommendes Embedsgjerning ellel i Anledning af samme, s. Motiverne S. 135-36. Medens en modsat Sætning i høi Grad vilde svække Betydningen af den Beskyttelse, som ved Grl. § 72. 1. M. er givet Borgerne mod uhjemlede Øvrighedshandlinger, kan det ikke indrømmes, at den her forsvarede Anskuelse skulde udsætte Samfundsordenen for særlig Fare. Det maa nemlig erindres, at den Paagjældende ubetinget bliver ansvarlig, naar den omspurgte Øvrighedsbefaling findes at have ligget indenfor Øvrighedsmyndighedens Grændser, selv om Øvrigheden i Realiteten har brugt sin Myndighed paa en urigtig Maade, og denne Omstændighed kan kun komme i Betragtning til Formildelse af Straffen, s. Straffelovens Motiver S. 136. Øvrigheden maa derhos siges at have handlet indenfor sin Myndigheds Grændser ikke blot, hvor den imod sammes Befaling stedfundne Handling eller Undladelse umiddelbart ved Lovgivningen er belagt med Straf, men ogsaa i de Tilfælde, hvor Øvrigheden har været berettiget til at give det omspurgte Paalæg med den Virkning, at dets Overtrædelse medførte Straf, s. f. Ex. Lov om Kjøbenhavns Politi 11. Febr. 1863 §§ 8, 9, Lov 3. Marts 1860. At det in casu kan have været meget tvivlsomt, om Øvrighedens Befaling ikke gik udenfor dens Kompetence, kan fremdeles, som ovenfor bemærket, ikke firgjøre den Paagjældende for Følgerne af hans Ulydighed, naar Domstolene dog komme til det Resultat, at Øvrigheden ikke har overskredet sin Kompetence. Endelig vil det i Almindelighed staae Øvrigheden frit for ved Magt at bryde Paagjældendes Mostand, hvor den øjeblikkelige Gjennemførelse af den omspurgte Foranstaltning maa antages at være af særlig Vigtighed for det Offentlige, dog saaledes at Øvrigheden bliver vedkommende Private ansvarlig for den ham derved tilføiede Skade. Hvad Praxis angaaer synes den ogsaa, omend nogen Vaklen kan have vist sig, s. Overretsdom i Jur. Ugeskr. 1859. 442, Overretsdom i Jur. Ugeskr. 1854. 289, stadfæstet in terminis af Høiesteret, sammenholdt med
