Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/291

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

283

af en saadan Ret, fordi han ikke kan aflægge Ed efter de lovbestemte Former, ad Lovgivningsveien og om fornødent ved foreløbig Lov bør trædes fornøden Foranstaltning til Forandring i Edsformularen for saadanne Tilfælde, s. ovenfor § 103 og Nellemann: den ordinaire civile Procesmaade S. 344.

I Overensstemmelse med det Anførte maa det fremdeles antages, at en Person paa Grund af sin Trosbekjendelse kan blive udelukket fra Opnaaelsen af visse Stillinger, naar det maa antages som givet, at hans Trosbekjendelse vil forhindre ham i paa forsvarlig Maade at udføre nogen af de med Stillingen forbundne Forretninger, hvorimod det mindre Hensigtsmæssige i Stillingens Overdragelse til en Dissenter ikke uden Videre kan udelukke ham, men kun kan bevirke, at Regeringen, forsaavidt der er Tale om en Embedsbesættelse, tager dette Moment med i Betragtning ved Afgjørelsen. Ligesom det er en Selvfølge, at en Dissenter ikke kan beklæde noget geistligt Embede i Folkekirken, ligesaalidt som en Lutheraner kan indtage en saadan Stilling i en Dissentermenighed[1]), saaledes er det ogsaa klart, at en Dissenter ikke kan beklæde en theologisk Lærerpost ved Universitetet[2]). Ligeledes maa det paa Grund af den indgribende Betydning, Religionsundervisningen har som Grundlag for Almueskoleundervisningen, antages, at en Dissenter ikke kan blive Almueskolelærer, s. Cirk. 14. Marts 1850, Lov 13. Apr. 1851 § 11, ligesom det ogsaa kan betvivles, om han vil kunne fungere som Medlem af en Skolekommission eller et Skoleraad, s. Skr. 24. Mai 1854; dog maa der i sidstnævnte Henseende uden Tvivl gjøres en Undtagelse for de Reformertes Vedkommende, s.

  1. De der her ikke er Tale om nogen borgerlig eller politisk Ret, kommer Grl. § 79 allerede af denne Grund ikke til Anvendelse.
  2. Anderledes vilde Sagen naturligvis stille sig, hvis det bestemtes. at der ved Universitetet skulde meddeles Undervisning i reformert eller katholsk Theologi.