Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/318

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

310

At Kvinder kunne naturaliseres, var allerede tidligere utvivlsomt, s. Fdn. 1776 § 8, Kabinetsordre 18. Marts 1776 C § 3, og et Exempel paa en saadan Naturalisation haves nu ogsaa i Lov 31. Mai 1867 Nr. 48. Et Andet er, at dette sjeldnere vil forekomme, da Indfødsretten for Kvinden ikke har saa udstrakt en Betydning som for Manden. At en Kvinde ikke erhverver Indfødsret ved at ægte en Mand, der har Indfødsret, er paavist ovenfor § 152 Nr. 4.


§ 154. Indfødsrettens Virkninger.

Idet vi med Hensyn til Indfødsrettens Omraade henvise til det i §§ 152 og 153 Bemærkede, skulle vi her omhandle Indfødsrettens Virkninger, hvorved vi kun tænke paa de Virkninger, der flyde af Indfødsretten som saadan. Det er nemlig en Selvfølge, at den Indfødte, forsaavidt han tillige er egentlig Statsborger, er i Besiddelse af de en saadan tilkommende Rettigheder, men disse Rettigheder, om hvilke der vil blive talt nedenfor, er der her saa meget mindre Grund til at berøre, som den Indfødte ingenlunde behøver at være egentlig Statsborger. Med Hensyn til de for Indfødsretten eiendommelige Virkninger er der i Øvrigt Anledning til at skjelne mellem dem, der ere fælles for begge Arter af Indfødsret, og dem, der ere knyttede til den ved Fødselen erhvervede Indfødsret.

A. Som Retsvirkninger, der ere fælles for den ved Fødsel og den ved Naturalisation erhvervede Indfødsret, mærkes følgende:

1. Udelukkende Adgang til Embeder og Tjenester, af hvad Navn nævnes kan, være sig ved Hoffet eller i den geistlige, civile og militaire Stand, s. Fdn. 1776 §§ 1, 8. Dette gjælder ikke blot om de Embeder, der besættes af Kongen, s. Grl. § 17 , men ogsaa om andre Embeder og offentlige Bestillinger, s. Fdn. 1776 Præm., §§ 1,8, Pl. 15. Febr. 1776, Cirk. 19. Mai 1804 § 1, jfr. Aab. Br. 22. Mai 1818 § 6. Reglen er udtrykkelig erklæret for anvendelig paa Hofembeder, s. Fdn. 1776 §§ 1, 8; men i Øvrigt synes den, forsaavidt Vedkommende