66
Hvor kun en Landsthingsmand skal vælges, saasom paa Bornholm og Færøerne, saavelsom ellers, hvor i en Kreds kun et Valg er udskrevet, er den ovenfor anførte Fremgangsmaade uanvendelig, og i slige Tilfælde udkræves over Halvdelen af Stemmerne for at blive valgt. Opnaaer Ingen ved den første Afstemning dette Stemmetal, foretages en ny, fri Stemmegivning; bliver ei heller herved Nogen valgt, skeer der tredie Gang bundet Valg mellem de To, som ved anden Afstemning havde de fleste Stemmer, s. Valglovens § 85.
Den ovenfor beskrevne Valgmaade er meget vel skikket til at opnaae sit Formaal, Minoriteternes Repræsentation i Forhold til deres Styrke; kun forudsætter den hos Vælgerne Kjendskab til Methoden eller i alt Fald en omhyggelig Organisation, og det er derfor med fuld Føie, at Valgloven ikke har anvendt den ved Valgmandsvalgene. Det er nemlig af den største Vigtighed at iagttage, at de Mænd, paa hvilke man stemmer, anføres paa Stemmesedlerne netop i den Orden, hvori man ønsker dem valgte. De paa Stemmesedlerne sidst anførte Navne ville kun komme i Betragtning, naar alle eller dog de allerfleste Vælgere ere enige og have stemt paa de samme Mænd i samme Rækkefølge. Er der lige saa mange Minoriteter, som der skal vælges Landsthingsmænd, og disse Minoriteter ere lige stærke, vil hele Valget endog kunne afgjøres ved Oplæsning af det første Navn paa samtlige Sedler. Den Minoritet, hvis Styrke svarer til Forholdstallet, er sikker paa at kunne sætte en Kandidat igiennem; men en saadan Styrke er dog ikke ubetinget nødvendig, idet, naar ikke alle Valg afgiøres med et til Forholdstallet svarende Antal Stemmer, hvad meget sjelden vil være Tilfældet, simpel Stemmeflerhed er afgjørende, naar den Paagjældende har naaet ikke blot Halvdelen af Forholdstallet, men mere end dette, s. Valglovens 83. Den her tilføiede Begrændsning har den Fordel, at ganske smaa Minoriteter udelukkes fra at gjøre deres Indflydelse gjældende, hvilket i Øvrigt tildels allerede opnaaes
